Du er lige landet på Månen. Det er et meget barskt miljø. Men du opdager, at der er nogle naturressourcer, som du kan bruge forskellige steder på månens overflade, f.eks. vandis, regolit (månejord) og sollys.Du skal nu træffe nogle beslutninger om din månecamp.

Tæt på månens poler

Vi valgte denne placering, fordi vi skulle finde et kompromis mellem månedagenes længde (ikke for lang, da solpanelernes energi ellers skal lagres i meget lang tid om natten) og muligheden for at lagre vandis under månens overflade (for at undgå at bygge store tanke).

Astronauterne og nogle robotter vil bygge månelejren på denne måde:

Først skal astronauterne grave på de steder, hvor lejrens værelser og korridorer skal placeres. Derefter skal specielle balloner af tykt gummi (som i virkeligheden er de forskellige rum) pustes op med luft, placeres og forankres. Astronauterne vil gøre det samme med korridorerne og forbinde dem med værelserne. Derefter vil 3D-printeren printe regolit på konstruktionen for at gøre den mere stabil og isolere den. Drivhusene vil blive 3D-printet.

Vand transporteres først af kapslen. Når astronauterne er faldet til ro, vil de bruge den flydende brint fra kratere til elektrolyse: det laver vand i kontakt med det iltoverskud, som planterne producerer. Astronauternes urin renses for at blive brugt som vand til planterne.

Lejren har drivhuse, hvor spiselige planter vil blive dyrket. Der kan også være svampe til at lave ny jord (kompost) af døde plantedele og små dyr (f.eks. insekter), som fuldender økosystemet. Menneskeligt affald bruges til at fodre planterne.

Mange solpaneler giver nok energi til at holde lejrrummene på den rette temperatur og lade computere og lynlys fungere. Da solen jævnligt kan forsvinde i dagevis, vil vi installere et mekanisk batteri til at lagre energien. (Batteriet har vægte af regolit. For at lagre energien bruges elektriciteten til at trække vægtene op med reb. For at få energien tilbage trækker vægtene rebet nedad, og en dynamo omdanner bevægelsen til elektricitet).

For det første transporteres luft til månen af kapslen, og der kan også udvindes små mængder ilt fra månens regolit. Efter at lejren er bygget færdig, friskes luften regelmæssigt op af drivhusets planter.

Den 3D-printede regolit giver struktur og stabilitet til den indre del af kapslerne og forhindrer den lufttætte "skal" i at sprænge. Vand- og brinttankene er meget tæt på kapslerne for at begrænse strålingen, og der er anvendt strålingsbeskyttende materialer. Hvis energien fra solpanelerne er tilstrækkelig, kan der være et anlæg midt i lejren med store magneter, som skaber et kunstigt magnetfelt, der kan stoppe strålingen omkring lejren. Der er også døre mellem rummene og korridorerne, som kan låses for at beskytte astronauterne i tilfælde af lufttab.

Klokken 7:00 om morgenen bliver Stanley vækket af sit vækkeur, der spiller "Fly me to the Moon". Efter at have løsnet sine sikkerhedsbælter har han en morgensnak med Houston og vækker de andre astronauter. Derefter går han rundt i de forskellige rum i kapslerne og kontrollerer generatorerne, madreserverne og rørene og kablerne. Kl. 9.00 indtager astronauterne morgenmad. Derefter tjekker han dagens planlægning. Han tager en af de daglige opgaver: Denne gang går han til drivhuset for at passe planterne og tager nogle til frokost i stedet for at støvsuge laboratoriet. Fra kl. 11.00 til 12.00 bruger astronauterne sportsudstyret i laboratoriet for at holde sig i form. Derefter indtager de frokost. Om eftermiddagen er Stanley optaget af at lave eksperimenter i laboratoriet og tager en tur på 2 timer udenfor for at rengøre solpanelerne og tjekke månefartøjet. Kl. 18.00 spiser alle astronauterne middag. Inden Stanley går i seng kl. 20.00, ser han "jordkloden" gennem det store teleskop i observatoriet.