Dette er vores månelejr "CEMA". Vi overvejede at opstille den på Sydpolen, nær Shackleton-krateret (4 km dybt, 20 km i diameter).
Lejren består af enkelte halvkugleformede moduler og er derfor konstant udvidelig og fleksibel. Skulle der opstå en skade i et af modulerne (f.eks. en revne i væggen, der medfører ilttab), kan det lukkes af fra de andre moduler ved at lukke overgangene og repareres uden at beskadige dem. Takket være sin halvkugleform kan Moon Camp dækkes med månestøv, så der er ikke behov for at bore huller for at beskytte den mod stråling. Det ville være meget dyrt at bore, da man ville være nødt til at bringe de store, tunge boremaskiner til Månen. Dette gør vores Moon Camp relativt gennemførlig.

Vores månelejr "CEMA" er foreløbig beregnet til to astronauter. I denne forbindelse er der to private værelser, og også den resterende kapacitet er egnet til dette antal personer. Men på grund af fleksibiliteten i vores Moon Camp kan den hele tiden udvides og kan således gøres beboelig for flere personer.
Vores Moon Camp er kun en model af den senere lejr, og derfor er forholdet mellem de enkelte moduler, objekterne og især Shackleton-krateret ikke korrekt.

Shackleton-krateret

Stationering i nærheden Shackleton-krateret ville sikre en konstant vandforsyning til lejren, da isen i krateret kan smeltes og bruges når som helst. Strømproduktionen fra solcelleanlægget vil være sikret på grund af tilstrækkeligt sollys i lysfasen, som er særlig lang på Sydpolen. Desuden er temperaturerne der ikke alt for ekstreme i forhold til andre steder. Desuden kan der fra denne position etableres en forholdsvis god radiokontakt til jorden, fordi astronomiske radiobølger kan fungere på dette sted i brugbare frekvenser, og derfor har vi en antenne på taget.

Første levering: De større og tungere komponenter (iltspaltningsmaskine, rover, solceller osv.) placeres maskinelt på de rette steder.

Anden levering: en flyvende robot og den "foldede" Moon-Camp, der består af en metalramme dækket af et tyndt lag aluminium. Det tabes fra rumfartøjet til overfladen, hvor det pustes op indefra, og de mindre moduler buler ud fra det store (kommandocentral). Den flyvende robot skovler månestøv ind i sig selv og fordeler det på lejren for at gøre den strålebeskyttet.

Endelig levering: møbler og mennesker, som derefter opbygger månelejren delvis med maskinel støtte

Vandforsyningen i vores Moon Camp vil ske ved hjælp af Shackleton-krateret. Vi ønsker at kunne smelte og filtrere isen direkte ved krateret og bruge den til de sanitære faciliteter i vores månelejr, vandforsyningen til astronauterne og til vanding af vores hydroponiske system. Vandet kan filtreres og genbruges igen og igen. F.eks. ledes astronauternes urin gennem et filtersystem og genbruges således til drikkevand

Vores Moon Camp har et hydroponisk anlæg, hvor astronauterne kan dyrke noget af deres egen mad, som de spiser i køkkenet. Sideløbende hermed vil frysetørrede retter blive bragt ind og tilberedt i køkkenet. Derudover får astronauterne regelmæssigt mad fra Jorden.

Da vores månelejr er placeret på sydpolen, modtager den sollys ca. 95% af tiden. Derfor har vi placeret mange solpaneler rundt omkring i lejren for at omdanne solens energi. Solcelleanlægget vil være vores vigtigste energikilde.
Brændselsceller, som får ilt og brint til at reagere og danne vand, og som også findes i vores Moon camp, bruges også til at generere energi. Processen kaldes elektrokemisk reaktion.
Den elektriske energi opsamles derefter i vores store energilager (batteri), hvorfra den kan bruges når som helst, selv om natten.

Månen er dækket af et lag regolit, som hovedsageligt består af ilt (43%) i kombination med jern, magnesium, calcium og silicium. Når månestøvet opvarmes, frigøres ilten fra forbindelsen, og vores astronauter kan bruge den til at trække vejret. Vi har iltspaltningsmaskinen til det, som vi kan bruge til at udvinde ilten.
Den CO2, der frigives under vejrtrækningen, kan enten gå gennem et system, der omdanner den tilbage til ilt (O2), som Austronauts så kan indånde igen, eller den kan gå direkte ind i det hydroponiske system, hvor den fodrer planterne.

På Månen er den kosmiske stråling meget højere end på Jorden, fordi der næsten ingen atmosfære er og der ikke er noget magnetfelt på Månen, der kan afbøje strålingen. De højenergipartikler, som flyver gennem rummet med næsten lysets hastighed, kan forårsage betydelige skader på menneskelige celler.
For at beskytte os mod kosmisk stråling dækker vi vores månelejr med månejord, som har en afskærmende effekt. Resterne af månesten, hvorfra ilten er blevet opløst, kan også bruges til dette formål.
Desuden kunne astronauterne bære strålebeskyttelsesveste.

Fra astronaut Julia's perspektiv.

Omkring kl. 8 om morgenen den dag i vores Moon Camp vågnede jeg og løsnede mine sikkerhedsseler, som holdt mig sikkert i sengen natten over.
Da jeg stod op, bemærkede jeg, at Tobias, min astronautkollega her på månestationen, allerede var vågen og kommunikerede med sin familie i kommandocentret. Efter en hurtig hilsen gik vi sammen hen til drivhuset for at høste grøntsager fra vores hydroponiske system til morgenmad (kl. 9.30).
Denne dag startede med en hurtig vask efterfulgt af en træning i fitnesscenteret (kl. 11:00).
Jeg tog min rumdragt og strålingsvest på og forlod stationen. Jeg skulle have en rundvisning på vores motordrevne rover i dag for at foretage visse målinger og indsamle prøver til senere undersøgelse.
Jeg startede roveren og kørte af sted over den ujævne månegrund.
Tobias ville holde skansen på stationen i dag.
Efter et par kilometer samlede jeg nogle få egnede månestykker og begyndte at foretage målinger (kl. 12.30).
Efter ca. to timer vendte jeg tilbage til stationen, og vi spiste frokost sammen (kl. 14.00).
Derefter gik vi til kommandocentralen og analyserede prøverne, skrev en protokol og kommunikerede om vores resultater med Jorden (indtil kl. 17.00). For at holde os i form tog vi igen til fitnesscenteret og trænede røven ud af bukserne (kl. 19.00).
Efter aftensmaden og et aftencheck på stationen faldt jeg i seng og fordybede mig i min e-bogslæser (kl. 21.00).