Vores base hedder "MoonLife". Den er for det meste placeret under månens overflade. På overfladen har vi en indgang, som fører til basen via et rør. Der er et drivhus, som fører til basen på samme måde. 

Indgangen tjener også som et underholdningsrum, så astronauterne kan underholde sig selv. På denne måde sparer vi plads og har et rum til to formål. Ved indgangsdøren er der en luftsluse. Vi har også sat nogle solpaneler op til at producere energi til basen. Der er nogle vandtanke, hvor de kan opbevare vand. Der er en stor ilttank, som transporterer ilten fra drivhuset til vores base med ilt.  

Under overfladen er der to laboratorier, hvor astronauterne kan undersøge og lære mere om månen og de sten, de har fundet. Der produceres også ilt i laboratorierne. Der er også otte soveværelser, der er adskilt af kabiner. Inde i denne boble er der også badeværelser. Vi har skabt et hovedrum, hvor de kan hænge ud og tilbringe deres fritid. For at kunne kommunikere med Jorden har vi lavet et kommunikationsrum med en stor antenne og masser af specialudstyr. Vi har også et motionsrum med udstyr, der hjælper astronauterne med at træne sig selv og holde sig i form. Endelig er der også et lagerrum i vores base, hvor de opbevarer frø fra de planter, de dyrker, og nogle forsyninger fra Jorden. 

Alt i alt er "Moonlife" et sikkert, sjovt og produktivt sted at bo. 

Månens sydlige poler OG underjordiske 

Vi valgte de sydlige månepoler som hovedplacering for basen, da de har store ressourcer, som de fremtidige opdagelsesrejsende kan bruge. Vi besluttede også at placere basen under jorden, så basen er sikker mod asteroider, solstråling og kosmisk stråling. Den eneste del af vores base, der vil være på månens overflade, er drivhuset og indgangen, fordi basen på et tidspunkt skal kommunikere med månens overflade. 

Vi vil bygge det meste af vores månelejr med materialer fra månen, men vi vil også bruge nogle genstande fra jorden, f.eks. metal og plastik.

Basen vil blive bygget med maskiner fra jorden. Vi vil kun tage delene af maskinerne og samle dem på månen. Det kan være lidt tidskrævende, men på denne måde bliver omkostningerne mindre. På den måde har vi opnået, at vi ikke behøver at bære tunge ting og materialer fra jorden.

Vandkilden vil være den is, der blev fundet. I laboratorierne vil astronauterne gøre det drikkeligt.

De madforsyninger, de medbragte fra Jorden, da de oprindeligt flyttede til Månen, vil kunne brødføde dem, indtil de har gjort alle de nødvendige forberedelser til drivhuset. Når de er færdige med alle forberedelserne, vil astronauterne spise frugt og grøntsager, som de selv planter og dyrker.

Den energikilde, som astronauterne vil bruge, er solenergi, fordi den er effektiv og pålidelig.
PLAN B: Hvis der går noget galt med vores elsystem, kan vi bruge den energi, der produceres af vores træningsmaskiner som f.eks. løbebåndet, som reservekraftkilde. Den kinetiske energi vil producere elektricitet.

Vi kunne bruge den is, der blev fundet på månen. Vi kunne også bruge laboratorierne til at skabe ilten. Vi vil også bruge den ilt, som vores planter laver, og derefter opbevare den i ilttanken.

En dag på månen vil være mere krævende end en dag på jorden, og astronauterne vil have et ret travlt program.

Først skal de vågne op og spise morgenmad, og derefter skal de hente frøene i drivhuset. Derefter skal de opbevare dem i lagerrummet. Derefter skal de tage deres dragter på og forlade basen for at udforske og indsamle prøver fra månens overflade og derefter analysere dem i laboratoriet. Nogle dage skal de også kontrollere, om ilt-, vand- og strømforsyningen er tilstrækkelig. På et tidspunkt skal de kommunikere med Jorden for at give dem resultaterne eller noget nyt, som de måske har fundet på månens overflade, f.eks. brændstof til rumskibet, som også kan fylde rumskibet op til fremtidige missioner til Mars eller endnu længere væk. Derefter skal de træne for at holde sig i form og kontrollere, om alle maskinerne i laboratoriet er slukket.

Efter en udmattende dag kan de spise noget og derefter slappe af i underholdningsrummet, og de kan også planlægge den næste dag, fordi deres kalender er tætpakket.

Det er en udmattende tidsplan, men kun med hårdt arbejde vil mennesket kunne kolonisere månen og desuden Mars.