3.1 - Hvordan beskytter og giver din Moon Camp dine astronauter ly mod Månens barske miljø?
Oversættelse:
Han ville forsvare sig mod meteorer ved at placere sensorer, der kunne registrere meteoren. Når sensoren registrerede en meteor, ville glasset blive dækket af et skjold. Skjoldet ville også være konstrueret af månesten.
Han ville forsvare sig mod solens stråler ved at bygge en kapsel med to lag. Det inderste lag skulle indeholde vand, som absorberer solens stråler meget godt.
Originaltekst:
Pred meteorji bi se branil tako, da bi postavil senzorje, ki bi zaznali meteor. Ko bi senzor zaznal meteor bi steklo prekrila zaščita. Zaščita bi bila prav tako zgrajena iz luninih kamnov.
Pred sončnim sevanjem bi se branil tako, da bi zgradil kapsulo z dvema plastema. V notranji plasti bi bila voda, ki zelo dobro v sebe vsrkava sončne žarke.
3.2 - På månen er ressourcerne meget knappe, men under lange månemissioner kan astronauterne ikke forlade sig på genforsyningsmissioner fra jorden. Forklar, hvordan din Moon Camp vil give astronauterne bæredygtig adgang til basale behov som vand, mad, luft og strøm.
Oversættelse:
VAND
Man har fundet månevand låst som is i de kolde, permanent skyggede kratere ved månens poler, og det bevæger sig som en gas i den meget tynde måneatmosfære.
Vand kan fås ved at filtrere månens fingre på månens dele. Vi kan få vand fra solvinde eller fra mikrometeoritter, der måske indeholder vand.
Månen er oversået med milliarder af bittesmå kratere, som skaber skyggefulde områder på dens overflade. Disse områder er teknisk set kolde nok til at indeholde frossen is, og de er meget tilgængelige.
Man kunne også få vand ved at renovere og genbruge brugt vand. Vi kunne få det til at have apparater, der ville forny vandet fra vores urin, de gasser, vi udånder, når vi vasker op...
ELEKTRICITET
På grund af vores stations polare placering, hvor solen er til stede hele tiden, er det nemmest at få elektricitet ved hjælp af den. Så med solceller. Så ville vi have elektricitet gennem solen og dermed også gennem elektricitet, men der opstår hurtigt et stort problem. Solen skinner virkelig igennem til månen, men hvad med når jorden befinder sig mellem månen og solen? Det sker et par gange om året og varer et par dage. På det tidspunkt har vi selvfølgelig også brug for elektricitet til forskellige aktiviteter. Men der er en enkel løsning, og det er en enhed, der lagrer den elektricitet, den opsamler resten af året, når solen skinner med al sin kraft. Denne anordning kan dog holde i op til 17 dage uden funktionsfejl i den periode. Elektricitet er især vigtigt, når der ikke er nogen sol, og noget skal oplyse planterne.
FØDEVARER
Vi ville dyrke vores egen mad, vi ville have planter i drivhuset og fisk i dammen.
LUFT
Ilten ville komme fra planternes fotosyntese i drivhuset.
Originaltekst:
VODA
Lunino vodo so našli zaklenjeno v obliki ledu v hladnih, trajno zasenčenih kraterjih na luninih polih in se v obliki plina premika v zelo tanki lunini atmosferi.
Vodo bi lahko pridobili s filtriranjem Lunine prsti na lunarnih delih lune. Lahko bi dobili vodo s sončnimi vetrovi ali iz mikrometeoritov, ki morda vsebujejo vodo.
Luna je posejana z milijardami drobnih kraterjev, kar ustvarja senčna območja po njeni površini. Te regije so tehnično dovolj hladne za zadrževanje zmrznjenega ledu in zelo dostopne.
Vodo bi lahko tudi pridobili z prenavljanjem in recikliranjem porabljene vode. Dobili jo bi lahko da bi imeli naprave, ki bi prenavljale vodo iz našega urina, plinov, ki jih izdahnemo, ko pomijemo posodo...
ELEKTRIKA
Zaradi polarne lege naše postaje, kjer je Sonce skoz prisotno je najlažje pridobivati elektriko z njegovo pomočjo. Torej s sončnimi celicami. Tako bi imeli skoz Sonce in torej tudi skoz elektriko, a pride kar hitro do velikega problema. Sonce sicer res skoz sije na luno, a kaj pa potem, ko je med luno in Soncem Zemlja? To se dogaja parkrat na leto in traja nekaj dni. Takrat pa seveda tudi potrebujemo elektriko za raznorazna početja. Obstaja pa preprosta rešitev in to je napravi, ki shranjuje elektriko, ki jo zbira v ostalem letu ko Sonce sije z vso močjo. Ta naprava pa lahko zdrži kar do 17 dni brez kakršnih koli pomanjkanj v tistem času. Elektrika pa je še posebej pomembna, ko ni Sonca in nekaj pač mora osvetljevat rastline.
HRANA
Hrano bi si pridelovali sami, v rastlinjaku bi imeli rastline in v ribniku ribe.
ZRAK
Kisik bi pridobivali s fotosintezo rastlin v rastlinjaku.