2.1.a - Hvor vil du bygge din Moon Camp?
Tæt på månens poler
2.2.b - Hvorfor valgte du dette sted?
Ved månens poler ligger to af dens største kratere (Shackleton og Peary). Deres bund er permanent skygget, har meget lave temperaturer og er meget mere beskyttet mod solstråling end deres ækvator. Samtidig er der på toppen af kraterne temperaturer på 30-40oC, hvilket er meget tæt på jordens temperaturer. I bunden af kraterne er der reserver af is (ca. 300 millioner tons på Nordpolen og 150 millioner tons på Sydpolen). Denne is kan bruges til at producere drikkevand, ilt, raketbrændstof og atomenergi.
2.2 Hvordan har du tænkt dig at bygge din månelejr? Beskriv, hvordan du kan bruge Månens naturlige ressourcer, og hvilke materialer du skal have med fra Jorden.
Transporten af materialer fra jorden er meget dyr og ineffektiv. Så konstruktionen vil blive udført med materialer, vi finder på månen, og 3D-printteknologi. Et rumfartøj vil lande på månen, og en ballon vil blive pustet op indefra, og ovenpå den vil der blive bygget en baldakin, som vil beskytte astronauterne mod rummets temperaturer, stråling og vakuum. Med 3D-printeren vil rumbasens bygninger derefter blive konstrueret. Der er mange naturlige ressourcer på månen, som vil være nyttige i konstruktionen og driften af rumbasen. Der er is, hvorfra vi kan få flydende ilt, brint og vand. Der er også nyttige metaller som silicium, titanium, jern, fosfor, svovl, aluminium og magnesium, som kan bruges til at producere brændstof og konstruere basens bygninger. Der er også Helium-3, som er nødvendigt for at producere energi gennem kernefusion. Denne energi er sikker, kræver kun lidt input og produceres i store mængder, hvilket gør den meget effektiv. Vi kan også udnytte asteroider ved at bugsere dem ind i kredsløb om månen for at udnytte de metaller og forskellige andre komponenter, de indeholder. Den lyse side af månen har en masse lys, som vi kan udnytte til at producere solenergi. Manglen på tyngdekraft gør det også lettere for os at opsende raketter, fordi raketterne har brug for mindre brændstof, og derfor kan de være mindre i størrelse. Manglen på tyngdekraft gør det også lettere for os at bygge høje og tynde bygninger til at sætte solpaneler på og være i stand til at optage solenergi i længere perioder i kredsløb om månen. Høje bygninger er meget nyttige, især ved månens poler, hvor der i de skyggefulde dele af kraterne er mange reserver af is, men intet lys. Endelig er månen den planet, der er tættest på jorden, og det tager kortere tid at nå månen, så astronauterne bliver ikke udsat for kosmisk stråling i lang tid under deres rejse.