Denne månebase blev designet af entusiastiske litauiske grundskolebørn (Rytis og Kajus). Vores base er designet ud fra tanken om at være tilpasset til månemiljøet og er inspireret af sandhuse i ørkenen lavet af adobe og snehuse (igloo) i isrige områder som f.eks. i Arktis. I vores tilfælde er vores strukturer lavet på stedet hovedsageligt af månens regolit, som beskytter mod mikroasteroider, og ved hjælp af naturlige tunneller og kratere. Der er tre hovedbygninger i vores base: det underjordiske kunstige "drivhus", det "mekaniske værksted" og "videnskabs- og laboratoriehuset". Basen har videnskabelige faciliteter som f.eks. et astronomisk observatorium og en radioantenne for at udnytte fraværet af Månens atmosfære. Der er rum til hygiejne og genbrug samt rensningsanlæg i alle vores bygninger. Et beskyttelsestårn med en elektroiman genererer en kunstig beskyttende mini magnetosfære. Vi ses i vores base på månen!

Månens lava-rør

Ligesom de gamle byer blev bygget i nærheden af floder og søer, har placeringen af vores base som prioritet nærhed til månens grundvandsmagasiner, kilden til liv og naturskatte. Vores base er således placeret nær et underjordisk grundvandsmagasin, hvor månens is opvarmes og væske udvindes ved hjælp af pumper. Basen ligger på en breddegrad med mere stabile temperaturer. Brugen af temperaturgradienter og tidevandskræfter på jorden er også taget i betragtning i vores base. Kommunikation med minerne, hvor mineralerne udvindes, og kraftværkerne på polen (hvor det altid er dag) er vigtig.

Vores vandkilde er de dybe grundvandsmagasiner med is i evig skygge.

Fra månens landbrug. Drivhuset er et vigtigt sted, da månekoloniens ernæring afhænger af det, og derfor er det beskyttet under jorden. Det har ikke brug for jord, frøene vokser i vand og næringsstoffer og kunstigt lys. Der er også minibondegårde til dyrehold og ikke-forgængelige fødevarer, der bringes fra Jorden.

Vores månebase har et mini-solkraftværk for at udnytte solstrålingen, som er den vigtigste energikilde på Månen, fordi der ikke er nogen atmosfære. Andre energikilder overvejes også, f.eks. tidevandsenergi, geotermisk energi og kernekraft.

Ilten kan udvindes ved at opvarme jernoxid til høje temperaturer og udsætte det for brintgas. Det kan også ske ved elektrolyse af vand. Når planterne begynder at vokse i drivhuse, vil de være kilder til ilt.

Strukturerne er lavet af titanium, der er udvundet af ilmenit, som findes i månens "have". Aluminiumet til aluminisering af spejle kan trækkes fra den feltspat, der findes i klipperne i månens højland. Solkraftværket er bygget med glas og linser, der er fremstillet af Månens materialer, som er fremstillet af forbindelser af calcium og silicium, der er udvundet af feldspat, pyroxen og månens olivin. I det mekaniske værksted fremstilles de værktøjer og redskaber, der er nødvendige for arbejdet, ved en procedure, der ligner støbning i sand, inspireret af fremstillingen af motorer efter denne metode.

I tilfælde af rigeligt med vand skal der anvendes vægge med vandtætte vandrum. Brug af tunneller og naturlige hulrum. Gennem et kunstigt magnetisk skjold, der genereres med en elektroiman bygget med månens jern (tårnet i vores projekt).

Der skabes kunstige 24-timers dage som på Jorden. I vores lejr er der arbejdsdage tilpasset månemiljøet med flere timer til fysisk træning og fritid. Mekaniske ingeniører (fremstilling af værktøj og maskiner), elektro- og industriingeniører (energiproduktion), mine- og geologiske ingeniører (udvinding af mineraler), læger og psykologer, der sørger for koloniens sundhed, landbrugsingeniører, dyrlæger og biologer (fødevarer), telekommunikationsingeniører (kommunikation), luftfartsingeniører, astronomer og astronauter (rumfart) og endda en rumadvokat arbejder alle sammen og udgør et tværfagligt team af månens indbyggere.