Albert-Einstein-Gymnasium Berlin-Neukölln Tyskland 16 år gammel 5 / 0 Tysk Månen
Vores Mondstation hedder "DPB". Hovedformålet med Mondstation er udvinding af helium-3. Dermed bliver kernefusionen på jorden mulig, da der næsten ikke er helium-3 på jorden.
findes. Det er dog en vigtig bestanddel, hvis man vil bruge kernefusion som primær energikilde på jorden. Vores Mondstation består af et hovedbygning, i hvilken kontrolrummene med de samlede apparater befinder sig. På skærmene vises de aktuelle iltværdier i luften til kontrol og andre generelle oplysninger, som er vigtige for funktionen af månens base og overlevelsen af astronauterne. Des Weiteren findes der i hovedbygningen soverum til astronauterne og et fitnesscenter. Derudover er der Büros for astronauterne og en Glaskuppel, hvor ernæring er anbragt. Außerdem sind Speicher für Helium-3 vorhanden. Dermed kan Helium-3 transporteres til jorden, og der findes en raketudvekslingsstation med en raket. Vores Mondbasis ligger i nærheden af Sydpolen, hvor der er en høj forekomst af Helium-3. Außerdem ist am Südpol das für die Elektrolyse benötigte Eis vorhanden.
For at kunne garantere energiforsyningen på vores Mondstation, er der en Fusionsreaktor på vores Mondstation. Vi har besluttet os for Kernfusion, da Kernfusion fra få materialer producerer meget energi. Desuden er kernefusion i modsætning til andre energikilder som solenergi ikke afhængig af andre faktorer, som f.eks. sol til strømproduktion. En anden fordel ved kernefusion er, at det andet stof (vand), som er nødvendigt for kernefusionen, også er til stede på månen. Vand kan ved elektrolyse, også ved opdeling af vand i ilt og vand, blive adskilt af en elektrisk strøm. Das benötigte Wasser kann aus den Eisvorkommen an den Polen des Mondes gewonnen werden. Da vi er bevidste om de farer, som et muligt udfald af Fusionsreaktoren udgør, har vi besluttet at bygge en Notfallenergiekilde. Som den bedste nedfaldsenergikilde ser vi Solarenergie. Det er dog nødvendigt med store energiproducenter for at kunne producere solenergi, da månen kun bruger en gang om måneden på sin egen ydelse og derfor har en mandag aften, der varer 2 uger. Notfallenergiespeicher bør også være i stand til at forsyne mandagsstationen med energi i 2 uger, da mandagen derefter begynder, og dermed kan der igen produceres ny solenergi. Grunden til, at vi trods dette efterspil for solenergi som ikke-faldenergikilde har besluttet os, er, at betingelserne på mandagen for solenergi er meget gode. På den ene side har månen ingen atmosfære, på den anden side er der ingen luftforurening eller ulve, som kan blokere solstrålerne. Af disse grunde kan der i løbet af mandagen blive produceret ekstremt meget energi, som, hvis den bliver lagret, er den optimale kilde til nedfaldsenergi. Et problem med solenergien på månen er månestenen, et lag af støv og grus, som samler sig på solpanelerne og dermed påvirker solpanelernes ydeevne. Darum har vores Mondstation mehrere Saugroboter, welche mehrmals täglich die Solarpanels vom Mondregolith befreien. Det resulterende ilt fra elektrolyse kan bruges til at producere luft. Derfor skal Kohlendioxid fjernes fra luften ved hjælp af en kuldioxidfjernelsesenhed (CDRA). Derudover bliver luften løbende renset af et luftfilter, så svækkelser og forureninger kan fjernes. Alle disse systemer bliver allerede brugt på ISS og fungerer optimalt der.
[...weitere Infos in pdf und in 3D-Modell in Blender-Datei].
https://drive.google.com/open?id=1mbDVzgKdcYe0GMqLvYFKJjLVrLX9d4f5&usp=drive_fs
Engelsk oversættelse
Vores månestation hedder "DPB". Hovedformålet med månestationen er at udvinde helium-3. Formålet er at muliggøre kernefusion på Jorden, da der næsten ikke findes helium-3 på Jorden.
Men det er en vigtig komponent for at kunne bruge kernefusion som den vigtigste energikilde på Jorden. Vores månestation består af en hovedbygning, hvor kontrolrummene med alt udstyret er placeret. Skærmene viser det aktuelle iltniveau i luften til kontrolformål og andre generelle oplysninger, som er vigtige for månebasens funktion og astronauternes overlevelse. Hovedbygningen indeholder også astronauternes sovepladser og et motionsrum. Der er også kontorer til astronauterne og en glaskuppel, hvor der dyrkes mad. Der er også et lager til helium-3. Der er en raketaffyringsstation med en raket, så helium-3 kan transporteres til Jorden. Vores månebase er placeret nær Sydpolen, da der er store forekomster af helium-3 der. Den is, der skal bruges til elektrolyse, findes også på Sydpolen.
For at garantere energiforsyningen til månestationen er der en fusionsreaktor på vores månestation. Vi valgte kernefusion, fordi kernefusion genererer en masse energi ud fra ganske få materialer. Desuden er kernefusion i modsætning til andre energikilder som solenergi ikke afhængig af eksterne faktorer, som f.eks. at solen genererer elektricitet. En anden fordel ved kernefusion er, at det andet stof (brint), der kræves til kernefusion, også findes på månen. Brint kan adskilles ved elektrolyse, dvs. nedbrydning af vand til ilt og brint ved hjælp af elektrisk strøm. Det nødvendige vand kan hentes fra isaflejringerne ved månens poler. Da vi er opmærksomme på farerne ved et eventuelt svigt i fusionsreaktoren, besluttede vi at bygge en nødenergikilde. Vi ser solenergi som den bedste nødenergikilde. Der skal dog være store energilagre til den genererede solenergi, da månen kun roterer om sin egen akse en gang om måneden, hvilket gør en månenat to uger lang. Nødlagrene skal derfor kunne forsyne månestationen med energi i to uger, for derefter begynder månens dag, og der kan genereres ny solenergi igen. Grunden til, at vi har valgt solenergi som nødenergikilde på trods af denne ulempe, er, at forholdene på månen er meget gode for solenergi. På den ene side har månen ingen atmosfære, og på den anden side er der ingen luftforurening eller skyer, som kan blokere for solens stråler. Af disse grunde kan der genereres en ekstremt stor mængde energi i løbet af månens dag, som, hvis den lagres, er den optimale nødenergikilde. Et problem med solenergi på månen er månens regolit, et lag af støv og grus, der samler sig på solpanelerne og dermed forringer solpanelernes ydeevne. Derfor har vores månestation flere vakuumrobotter, der renser solpanelerne for månens regolit flere gange om dagen. Ilten fra elektrolysen kan bruges til at generere luft. For at gøre det skal kuldioxid fjernes fra luften ved hjælp af en CDRA (Carbon Dioxide Removal Assembly). Derudover renses luften løbende af luftfiltre for at fjerne svævepartikler og forurenende stoffer. Alle disse systemer bruges allerede på ISS og fungerer perfekt der.
[...mere information i pdf og i 3D-model i Blender-fil].
English 
Chinese 
Czech 
Danish 
Estonian 
Finnish 
French 
German 
Greek 
Hungarian 
Italian 
Latvian 
Lithuanian 
Dutch 
Norwegian 
Polish 
Portuguese (Portugal, AO90) 
Romanian 
Slovak 
Slovenian 
Spanish 
Swedish 