I Moon Camp Pioneers er hvert holds mission at 3D-designe en komplet Moon Camp ved hjælp af software efter eget valg. De skal også forklare, hvordan de vil bruge lokale ressourcer, beskytte astronauterne mod farerne i rummet og beskrive leve- og arbejdsfaciliteterne i deres Moon Camp.
郑州轻工业大学 河南省郑州市-中原区 Kina 19 4 / 1 Engelsk
3D-designsoftware: Fusion 360
Vores Moon Camp er designet til at dyrke afgrøder, der ikke kan dyrkes på Jorden, men som er af høj værdi. For at nå dette mål har vi inddelt lejren i fire områder: Område A, planteområde, Område B, hvileområde, Område C, kontrolområde og Område D, eksperimentelt område. Område A's vigtigste funktion er at masseproducere de afgrøder, der dyrkes i område D, for at opretholde iltforsyningen og cirkulationen i hele lejren. Område B er et område, hvor astronauterne kan slappe af og hvile sig, hvilket kan hjælpe dem med bedre at tilpasse sig månemiljøet. Område C er ansvarlig for at overvåge og kontrollere driften af hele lejren for at sikre, at alt er i orden. Område D er et multifunktionelt laboratorium, der integrerer planlægning, eksperimenter, registrering, statistik og analyse.
Med hensyn til dyrkning skal der dyrkes nogle afgrøder, som ikke kan dyrkes på jorden, og som har en høj værdi. Formålet med at plante afgrøder er også at opbygge et bæredygtigt økosystem på månen. Når mennesker har etableret en langsigtet base på månen, er der mange problemer, der skal løses, såsom hvordan man producerer nok mad og ilt, og hvordan man bortskaffer affald og spildevand. Dyrkning af planter kan hjælpe med at løse disse problemer og give friske grøntsager og frugter til folk, der bor på månen, samt forbedre livsmiljøet. Derudover kan studiet af teknologier og metoder til dyrkning af afgrøder på månen også give nyttig information og afledte teknologier til landbrugsproduktion på Jorden.
Det valgte sted for vores Moon Camp er Mount Malabert på månens sydpol. Årsagerne til at vælge dette er som følger: For det første er solskinstiden på månens sydpol relativt stabil, og solpaneler kan bruges til at producere elektricitet og dermed levere varme og energi til fremtidige månekolonier. For det andet er der rigelige vandisressourcer nær Malabert Mountain, som kan bruges til at skaffe vand og ilt, hvilket er meget vigtigt for langsigtet ophold og overlevelse. For det tredje er Malabert-bjerget et blødt terræn ved månens sydpol, hvilket er praktisk til etablering af månelejre og transport. For det fjerde er mineralressourcerne nær det antarktiske hav også meget rige, hvilket giver gode betingelser for minedrift og forarbejdning på månen i fremtiden.
Først og fremmest er vi nødt til at vælge byggematerialer, der passer til miljøet på månens overflade, såsom keramik, titaniumlegeringer og så videre. Disse materialer har egenskaber som høj styrke, letvægt og strålingsbeskyttelse, hvilket kan sikre bygningernes sikkerhed og stabilitet. I byggeprocessen er der brug for 3D-printteknologi til at omdanne arkitektoniske tegninger til specifikke bygninger. 3D-printteknologi kan bruge månejord til at bygge på månens overflade, hvilket sparer en masse materialer og ressourcer, men også reducerer vanskelighederne og omkostningerne ved transport. Derudover kræver månelejre brug af udstyr som solpaneler til at levere elektricitet og varme samt forskellige livsstøttesystemer til at levere fornødenheder som mad, vand og luft. Disse enheder og systemer skal implementeres ved hjælp af højteknologiske materialer og processer.
Byg en stærk lejr: At bygge en stærk lejr på månens overflade er en af de vigtigste beskyttelsesforanstaltninger. Lejren skal være stærk nok til at modstå meteoritnedslag og andre naturkatastrofer som f.eks. jordskælv på månen. Sørg for beskyttelsesudstyr: Astronauterne skal bære særlige beskyttelsesdragter og hjelme for at beskytte sig mod høje strålingsniveauer og små meteoritter. Håndtering af temperatur: Temperaturen på månens overflade svinger meget, og lejren skal sørge for et stabilt temperaturmiljø for at opretholde astronauternes komfort og helbred. Håndtering af stråling: Strålingen på månens overflade er meget høj og udgør en potentiel trussel mod astronauternes helbred og liv. Derfor skal månelejren træffe passende foranstaltninger for at reducere den tid og risiko, astronauterne udsættes for stråling.
Vand kan udvindes ved at smelte is ved hjælp af sol- eller atomenergi. Samtidig kan vi også overveje behandling og genbrug af spildevand og andet spildevand for at spare på og udnytte vandressourcerne. Måden at etablere en lejr på månen kan være at bruge indendørs landbrugssystemer, såsom vertikalt landbrug eller fotosyntesesystemer, til at dyrke grøntsager, frugt og andre planter for at skaffe mad til menneskelige behov. Solenergi kan bruges til at levere elektricitet. Solenergi kan opnås ved hjælp af solpaneler. Derudover kan lejren bruge store batterier til at opbevare elektricitet til brug i mørke perioder og nødsituationer på månens sydpol. Planternes fotosyntese kan bruges til at producere ilt, mens kemiske absorbenter og andre teknologier kan bruges til at absorbere kuldioxid og til at filtrere og rense luften.
Dette affald kan omfatte organiske og uorganiske materialer som madrester, udstyr, plast, metaller og andet affald. Metoder til bortskaffelse af affald omfatter genbrug og genanvendelse, opbevaring og tilbagevenden til jorden samt nedbrydning. Organisk affald kan omdannes til gødning eller genanvendt mad og vand, mens uorganiske materialer kan smeltes om og omformes til nyt værktøj og udstyr. Noget affald kan ikke bortskaffes på månen, f.eks. stort udstyr eller farlige kemikalier, som kan opbevares og bringes tilbage til Jorden til bortskaffelse i fremtiden. Organisk affald kan også nedbrydes ved biologisk eller kemisk nedbrydning.
Kommunikation er grundlaget for at opretholde kontakten mellem Månelejren og Jorden og andre baser. Kommunikation kan opnås gennem teknologier som satellitkommunikation, laserkommunikation eller radiofrekvenskommunikation. Kommunikationsudstyret skal have en høj grad af pålidelighed og sikkerhed for at sikre en sikker overførsel af data og information. Datatransmission er også en vigtig måde for Månelejren at kommunikere med Jorden og andre baser på. Data kan omfatte resultaterne af videnskabelige eksperimenter, status for livsstøttesystemer, meteorologiske og astronomiske observationsdata og så videre. Disse data skal transmitteres hurtigt, pålideligt og sikkert til videre analyse og forskning af forskere og ingeniører på Jorden.
Med hensyn til dyrkning skal der dyrkes nogle afgrøder, som ikke kan dyrkes på jorden, og som har en høj værdi. Formålet med at plante afgrøder er også at opbygge et bæredygtigt økosystem på månen. Når mennesker har etableret en langsigtet base på månen, er der mange problemer, der skal løses, såsom hvordan man producerer nok mad og ilt, og hvordan man bortskaffer affald og spildevand. Dyrkning af planter kan hjælpe med at løse disse problemer og give friske grøntsager og frugter til folk, der bor på månen, samt forbedre livsmiljøet. Derudover kan studiet af teknologier og metoder til dyrkning af afgrøder på månen også give nyttig information og afledte teknologier til landbrugsproduktion på Jorden.
Først og fremmest skal astronauterne forstå den fysiologiske tilpasningsproces i et langvarigt rummiljø, samt de fysiske reaktioner, der kan opstå i et miljø med lav tyngdekraft. Derudover skal de forstå, hvordan de håndterer vægtløshed, svimmelhed og andre fysiske reaktioner, samt hvordan de opretholder deres fysiske helbred. For det andet skal astronauterne forstå de mulige helbredsproblemer og medicinske nødsituationer og lære grundlæggende medicinske færdigheder og nødforanstaltninger. Derudover skal de vide, hvordan man bruger medicinsk udstyr, håndterer nødsituationer og udfører nødbehandling. Ud over viden om rumflyvningens fysiologi og medicin skal astronauterne også forstå rumteknologi og teknisk design samt konstruktion, drift og vedligeholdelse af rumkapsler og landingsfartøjer. De skal vide noget om flyvekontrolsystemer, rumfartøjers bevægelseskontrol, opsendelse af rumfartøjer, justering af kredsløb og anden rumfartsteknisk viden. Derudover skal de vide, hvordan man bærer og bruger rumdragter korrekt, og hvordan man vedligeholder og reparerer rumdragter. Navigation og terrængenkendelse på månen er også en vigtig færdighed: Astronauterne skal forstå, hvordan man bruger kort, navigationsinstrumenter og andre værktøjer til navigation og terrængenkendelse. Derudover skal astronauter forstå de grundlæggende principper for videnskabelige eksperimenter, færdigheder i eksperimentelt design og drift, og hvordan man registrerer og analyserer eksperimentelle data. De skal forstå, hvordan man udfører videnskabelige eksperimenter på månens overflade og håndterer de problemer, de kan støde på i forbindelse med eksperimenterne. Astronauter skal forstå, hvordan man samarbejder i et meget stressende miljø. De er nødt til at forstå, hvordan man regulerer følelser, håndterer ensomhed og opretholder sin personlige mentale sundhed.
Rumfartøjer skal kunne operere uafhængigt i rummet i lang tid og samtidig have nok brændstof og kraft til at gennemføre missionen til og fra månen. For det andet skal rumfartøjet kunne medbringe nok last og udstyr, herunder forskellige videnskabelige instrumenter, mad, vand, ilt og beboelsesfaciliteter til astronauterne. Derudover skal rumfartøjer have høj sikkerhed og pålidelighed for at sikre astronauternes sikkerhed. Køretøjer kan have mange former, herunder månerovere og landingsskibe. En måne-rover er et lille køretøj, der kan bevæge sig hurtigt på månens overflade. Den kan hjælpe astronauterne med at udforske og indsamle prøver på måneoverfladen, men på den anden side kan den detektere på længere afstand og udforske mere fleksibelt i månens smalle og ujævne terræn. For at kunne rejse tilbage til Jorden skal rumfartøjet have nok brændstof og kraft til at gennemføre turen.
English 
Chinese 
Czech 
Danish 
Estonian 
Finnish 
French 
German 
Greek 
Hungarian 
Italian 
Latvian 
Lithuanian 
Dutch 
Norwegian 
Polish 
Portuguese (Portugal, AO90) 
Romanian 
Slovak 
Slovenian 
Spanish 
Swedish 