3.1 - Hvordan vil din Moon Camp give astronauterne bæredygtig adgang til basale behov som vand, mad, luft og strøm?
Oversættelse:
På månen er elektrolyse en effektiv måde at få fat i O₂ på i første omgang. Ilt findes i Månens huler og kratere i form af is eller vand. Særlige robotter er i stand til at søge efter såkaldte små isaflejringer og udvinde isstykker fra dem ved at smelte og bore. De udvundne stykker fastgøres til basen på det nærmeste FLOAT-spor og sendes på vej til basen. De stykker, der ankommer, overtages af en særlig robot, som har et elektrolysesystem, der nedbryder vand til brint og ilt. Den resulterende ilt kan bruges som en sekundær iltkilde, f.eks. til at skabe primær luft inde i modulerne, når planterne og bakterierne endnu ikke er i stand til at fuldføre opgaven. Yderligere produktion af ilt er opgaven for planter og cyanobakterier, der dyrkes i månebosættelsen. Den CO₂, der produceres af menneskelige aktiviteter, kan opsamles og ledes til planterne i plantevækstmodulet og cyanobakterierne, der lever i bakteriekulturen i laboratoriet, så de kan bruge den til fotosyntese. Planterne ville producere 60% af ilten og resten cyanobakterier (bakteriekulturens volumen ville være ca. 3 m³).
N₂ bør medbringes i flasker, da det vil være for dyrt at hente det fra månen. Hvis trykket inde i basen sænkes til 62 kPa, kan andelen af N₂ i luftsammensætningen sænkes til 70%, og andelen af O₂ kan øges til 30%. Som et resultat af det reducerede tryk ville den nødvendige luftmasse over basen være ca. 1800 kg, hvoraf 1260 kg ville være N₂ og resten O₂ (ved 101 kPa skulle luftmassen være næsten 3 tons). Risikoen for brand bør ikke øges væsentligt. Al luftcirkulation vil blive styret af et CO₂-scrubbersystem med 4 senge.
Maden vil være planter, der kan dyrkes i plantedyrkningsmodulet. Plantevæksten vil blive styret af et automatiseret aeroponisk system, der forsyner planterne med CO₂ og næringsstoffer fra kemolithotrofer. Den vigtigste planteart ville være kartofler, som har alle 9 nødvendige aminosyrer og flere nødvendige næringsstoffer, men med hensyn til fødevarevariabilitet og andre næringsstoffer kan der også dyrkes mindre mængder af sojabønner, ris osv. Der er en mulighed for, at ét plantedyrkningsmodul ikke er nok til seks personer, så det er værd at overveje at tilføje endnu et.
Den primære energikilde ville være tre 10 kW atomreaktorer. To til basen og en til robotterne. Solpaneler ville også være sekundære.
Originaltekst:
Kuul on O₂ esmaseks hankimiseks efektiivne viis elektrolüüs. Hapniku leidub Kuu koobastes ja kraatrites jää ehk vee kujul. Spetsiaalsed robotid on võimelised nn väikseid jäämaardlaid otsima ja sulatamise ning puurimise teel sealt jäätükke eraldama. Kaevandatud tükid kinnitatakse lähima FLOAT-i rajal oleva aluse külge ja saadetakse baasi poole teele. Kohale jõudnud tükid võetakse spetsiaalse roboti poolt üle, millel on elektrolüüsist koosnev süsteem, mis lagundab vee vesinikuks ja hapnikuks. Saadud hapnikku saab kasutada sekundaarse hapniku allikana, nt esmase õhu loomiseks moodulite sees, kui taimed ja bakterid pole veel võimelised ülesannet täielikult täitma. Edasine hapniku tootmine on Kuu-asulas kasvatatavate taimede ja tsüanobakterite ülesanne. Inimeste elutegevuse tagajärjel tekkiva CO₂ saab kokku koguda ja suunata taimekasvatusmoodulis olevate taimede ja labori bakterikultuuris elavate tsüanobakteriteni, et need saaksid seda kasutada fotosünteesiks. Taimed toodaksid 60% hapnikust ja ülejäänud tsüanobakterid (bakterikultuuri ruumala oleks ca 3 m³).
N₂ peaks kaasa võtma balloonidega, sest selle Kuult hankimine oleks liiga kulukas. Kui alandada baasisisene rõhk 62 kPa juurde, saaks N₂ osakaalu õhu koostises alandada 70% juurde ja O₂ oma tõsta 30%-ni. Alandatud rõhu tulemusena oleks nõutav õhu mass baasi peale ca 1800 kg, millest 1260 kg oleks N₂ ja ülejäänud O₂ (101 kPa juures peaks õhu mass olema pea 3 tonni). Tuleoht ei tohiks märgatavalt tõusta. Kogu õhuringlust haldaks 4-Bed CO₂ Scrubber süsteem.
Toiduks oleksid taimed, keda saab kasvatada taimekasvatusmoodulis. Taimede kasvamist haldaks automatiseeritud aeropooniline süsteem, mis varustab taimi CO₂ ja kemolitotroofidelt saadud toitainetega. Peamine taimeliik oleks kartul, millel on olemas kõik 9 vajalikku aminohapet ja mitmed vajalikud toitained, kuid toidu varieeruvuse ning teiste toitainete mõttes võib väiksemas koguses kasvatada ka nt sojaube, riisi vms. On võimalus, et ühest taimekasvatusmoodulist võib kuuele inimesele jääda väheks, seega tasuks kaaluda ka teise lisamist.
Primaarseks energiaallikaks oleksid kolm 10 kW tuumareaktorit. Kaks baasi jaoks ja üks robotite jaoks. Sekundaarsena oleksid ka päikesepaneelid.
3.2 - Hvordan vil jeres Moon Camp håndtere det affald, som astronauterne producerer på Månen?
Oversættelse:
Urin og spildevand håndteres af en separat vandbehandlingsmekanisme, der f.eks. bruger filtre og vandfordampning.
Ekskrementer og forskellige organiske forbindelser nedbrydes hovedsageligt af den anaerobe bakterie B. thetaiotaomicron. Derefter omdannes de resterende nitrogenforbindelser tilbage til N₂ af denitrificerende bakterier. Forbindelser, der ikke nedbrydes af nogen bakterier, må uundgåeligt smides ud af basen.
Radioaktivt affald, som genereres under driften af reaktorerne, begraves dybere i månens jord, eller den såkaldte atomaffaldsgrav.
Originaltekst:
Uriini ja reoveega tegeleb tegeleb eraldi veetöötlus mehhanism, kasutades näiteks filtreid ja vee aurustumist.
Ekskremente ja erinevaid orgaanilisi ühendeid lagundab peamiselt anaeroobne bakter B. thetaiotaomicron. Peale seda alles jäänud lämmastikuühendeid muudavad N₂ tagasi denitrifitseerivad bakterid. Ühendeid, mida ükski bakter ei lagunda, tuleb paratamatult baasist välja visata.
Radioaktiivsed jäätmed, mis tekivad reaktorite töö käigus, maetakse sügavamale Kuu pinnasesse ehk nn tuumajäätmete hauda.
3.3 - Hvordan vil din månelejr opretholde kommunikation med Jorden og andre månebaser?
Oversættelse:
Et system kaldet LunaNet er blevet bygget på Månen for at kommunikere med Jorden. Dette system består af satellitter i kredsløb om månen, "master" på månens overflade og Deep Space Network på Jorden, og dets funktion er at skabe en dataforbindelse til en månebosættelse. Forbindelsen vil ikke forplante sig gennem hulevæggen til basen, så der skal være en af "masterne" ved hulens munding (under åben himmel), som er forbundet til basen via et kabel.
Originaltekst:
Maaga kommunikeerimiseks on Kuule ehitatud süsteem nimega LunaNet. See süsteem koosneb Kuu orbiidil olevatest satelliitidest, Kuu pinnal olevatest "mastidest" ja Maal olevast Deep Space Networkist ning selle funktsioon on andmesideühendus Kuu-asulale kättesaadavaks teha. Ühendus läbi koopaseina baasini ei leviks, seega peaks koopasuu juures (lageda taeva all) olema üks "mastidest", mis on kaabli kaudu ühendatud baasiga.