interaktivt billede af opdagelse

Moon Camp Pioneers 2022 - 2023 Projektgalleri

 

I Moon Camp Pioneers er hvert holds mission at 3D-designe en komplet Moon Camp ved hjælp af software efter eget valg. De skal også forklare, hvordan de vil bruge lokale ressourcer, beskytte astronauterne mod farerne i rummet og beskrive leve- og arbejdsfaciliteterne i deres Moon Camp.

Back to the Cave

Viimsi Gümnaasium  Viimsi vald-Harju maakond    Estland 18, 17   3 / Estisk
3D-designsoftware: Fusion 360



1.1 - Projektbeskrivelse

Oversættelse:

Som tiden går, bliver det stadig vigtigere at nå ud over Jorden. Med svindende mineralressourcer og voksende miljøproblemer ser folk ud over deres hjemplanet i håb om at finde løsninger på problemerne der. Det første skridt mod en bedre fremtid starter med at kolonisere månen. At skabe et brændstofpunkt på månen ville skabe en mulighed for at bevæge sig længere og dybere ind i vores solsystem. Det er muligt at skaffe de nødvendige materialer og ressourcer fra andre planeter til at skabe avanceret og mere bæredygtig teknologi, der kan løse kritiske miljøproblemer på Jorden og sikre menneskehedens fremtid. Vores månebosættelse ville være den første af sin slags og hjørnestenen i "erobringen" af månen samt menneskehedens udbredelse i rummet.

 

Originaltekst:

Mida aeg edasi, seda rohkem on Maalt kaugemale jõudmine tähtsamaks muutumas. Vähenevate maavarade ja kasvavate keskkonna probleemidega vaadatakse koduplaneedist kaugemale, lootes leida sealt probleemidele lahendusi. Esimene samm parema tuleviku poole algab Kuu asustamisega. Kuule kütusepunkti loomine looks võimaluse liikuda edasi kaugemale ja sügavamale meie päikesesüsteemis. Teistelt planeetidelt on võimalik omandada vajalikke materjale ning ressursse, millega luua täiustatud ja jätkusuutlikumat tehnoloogiat, mis lahendaksid Maal esinevad kriitilised keskkonnaprobleemid ning kindlustaksid inimkonna tuleviku. Meie Kuu-asula oleks omasugustest esimene ja nurgakiviks Kuu "vallutamisele", ühtlasi ka inimkonna kosmosesse levimisele.

1.2 - Hvorfor vil du bygge en Moon Camp? Forklar hovedformålet med din Moon Camp (f.eks. videnskabelige, kommercielle og/eller turistmæssige formål).

Oversættelse:

Vores base ville være den første månebosættelse på Jordens naturlige ledsager, så på en måde også et eksperiment, der giver en idé om, hvordan man kan supplere fremtidige baser. Formålet med en bestemt månebosættelse ville primært være videnskabelig forskning. Sammensætningen og potentialet for menneskeheden af forskellige lokale ressourcer studeres og analyseres, for eksempel: studiet af helium-3-isotoper, som kunne bruges i termonukleare reaktorer i fremtiden. Hvis det er muligt, undersøger man også Månens klipper for at få en idé om dannelsen af dette himmellegeme og dets forbindelse til dannelsen af Jorden.

 

Originaltekst:

Meie baas oleks esimeseks Kuu-asulaks Maa looduslikul kaaslasel, seega mõnes mõttes ka eksperiment, mis annab aimu, kuidas tulevaseid baase täiendada. Konkreetse Kuu-asula eesmärk seisneks peamiselt teaduslikes uuringutes. Uuritakse ja analüüsitakse erinevate kohalike ressursside koostist ja potentsiaali inimkonnale, näiteks: heelium-3 isotoopide uurimine, mida tulevikus saaks kasutada termotuumareaktorites. Võimalusel uuritakse ka Kuu kivimeid, et saada aimu selle taevakeha formeerumisest ja seosest Maa kujunemisega.

2.1 - Hvor vil du bygge din Moon Camp? Forklar dit valg.

Oversættelse:

Basen er placeret på Sydpolen, hvor man kan have ideelle forhold Central Mare Fecunditatis Pit-lignende huler og vandreservoirer (Shackleton Crater osv.). Mange forskellige huler er efterladt af den magma, der engang var på Månen. Sådanne hulrum er i stand til at beskytte basen mod forskellige faktorer i månemiljøet, såsom stråling, skiftende temperaturer og mikrometeoritter. Når man bygger i en hule, behøver man ikke at bruge så mange kræfter på at bygge stærke moduler, fordi hulen er et dække for basen. Grottens åbning kan være flad, for i så fald kan roverne køre direkte ind i grotten, eller der vil ikke være behov for en lift. Hulen skal være stor nok til at rumme hele basen og nogle rovere, atomreaktorerne vil sandsynligvis forblive under regolitbunken nær hulens munding. Temperaturen i hulen vil være stabil mellem -40 °C og +20 °C, hvilket betyder, at basens indre temperatur ikke behøver at blive justeret ret meget.

 

Originaltekst:

Baasi asukohaks on lõunapoolus, kus võiksid ideaaltingimustes olla Central Mare Fecunditatis Piti laadne koobas ja veereservuaarid (Shackletoni kraater jne). Kunagisest Kuul olnud magmast on maha jäänud palju erinevaid koopaid. Säärased tühemikud on võimelised baasile kaitset pakkuma erinevate Kuu keskkonnategurite vastu, nagu näiteks kiirgus, muutuv temperatuur ja mikrometeoriidid. Koopasse ehitades ei pea nii palju vaeva nägema tugevate moodulite rajamisega, sest koobas on katteks baasile. Koopa avaus võiks olla lauge, sest sellisel juhul saaks kulguritega otse koopasse sõita ehk puuduks vajadus tõstuki järele. Koobas peaks olema küllalt suur, et ära mahutada terve baas ja mõned kulgurid, tuumareaktorid jääksid arvatavasti koopasuu lähistele regoliidikuhila alla. Koopa temperatur oleks stabiilselt vahemikus -40°C kuni +20°C, mis tähendab, et baasi sisetemperatuuri ei pea palju reguleerima.

2.2 - Hvordan har du tænkt dig at bygge din månelejr? Overvej, hvordan du kan udnytte Månens naturlige ressourcer, og hvilke materialer du vil have brug for at medbringe fra Jorden. Beskriv teknikkerne, materialerne og dine designvalg.

Oversættelse:

Vores basismoduler er inspireret af ISS BEAM-modulet, så væggene vil være oppustelige. Vi vil bruge Kevlar og polyesterfilm til væggene og aluminiumslegering NASA-427, rustfrit stål, titanium osv. til gulvet og metaldele. Ovennævnte materialer, og dermed også modulerne, skal forberedes på Jorden. Basens fundament vil blive skabt af svovl- og regolitbaseret månebeton, der kan produceres af 3D-printrobotter.

Etableringen af vores base vil foregå i flere etaper. Den første fase ville omfatte en VIPER-lignende robot, et par solpaneler og en enhed, der ville oprette forbindelse til LunaNet via en satellit i kredsløb om månen. Den førnævnte robots opgave ville være at kontrollere, om den valgte hule er egnet til opførelse af basen, og om der er vandreservoirer.

I anden fase ville der ankomme to 10 kW atomreaktorer, tre typer robotter, foldede moduler og FLOAT-systemet. De forskellige robotters opgave ville være at sætte FLOAT-systemet i rækkefølge i henhold til vandreservoirernes placering, skabe et fundament af månebeton i hulen og installere moduler og skabe en helhed af dem. To atomreaktorer ville blive begravet under et lag af regolit nær hulens munding for at minimere stråling og dæmpe mikrometeoritnedslag.

Den sidste, der ankommer, er Orion-kapslen med seks astronauter, en tredje 10 kW atomreaktor og rovere. Den sidste atomreaktor vil også blive begravet under regolitlaget. Den såkaldte Lunar Gateway er nøglen til menneskets ankomst til Månen.

 

Originaltekst:

Meie baasi moodulid on inspireeritud ISS-i BEAM-moodulist, seega seinad oleksid täispuhutavad. Seinade jaoks kasutaksime kevlarit ja polüesterkilet ning põranda ja metalldetailide jaoks kas alumiiniumi sulamit NASA-427, roostevaba terast, titaani vms. Eelmainitud materjalid, seega ka moodulid tuleb Maal valmis teha. Baasi vundament oleks loodud väävlil ja regoliidil põhinevast månebeton'ist, mida saaksid toota 3D-printivad robotid.

Meie baasi rajamine oleks mitmejärguline. Esimeses staadiumis saabuksid üks VIPER-iga sarnanev robot, paar päikesepaneeli ja seade, mis ühenduks Kuu orbiidil oleva satelliidi kaudu LunaNetiga. Eelmainitud roboti ülesanne oleks kontrollida väljavalitud koopa sobivust Baasi ehitamiseks ja veereservuaaride olemasolu.

Teises staadiumis saabuksid kaks 10 kW tuumareaktorit, kolme sorti robotid, kokkuvolditud moodulid ja FLOAT süsteem. Erinevate robotite ülesanne oleks FLOAT süsteemi töökorda seadmine, vastavalt veereservuaaride asukohale; koopasse månebeton'ist vundamendi loomine ja moodulite paigaldamine ning nendest ühe terviku loomine. Kaks tuumareaktorit maetaks koopasuu lähistele regoliidikihi alla, et minimaliseerida radiatsiooni ja summutada mikrometeoriitide tabamusi.

Viimasena saabuvad kosmoselaev Orioni kapsel koos kuue astronaudiga, kolmas 10 kW tuumareaktor ja kulgurid. Ka viimane tuumareaktor maetakse regoliidikihi alla. Inimeste saabumisel Kuule on vahelüliks nn Lunar Gateway.

2.3 - Hvordan beskytter og beskytter din Moon Camp astronauterne mod Månens barske miljø?

Oversættelse:

Vores bases primære forsvar mod elementerne i månens miljø, såsom mikrometeoritter og stråling, er hulen. Dens vægge er tykke nok til at holde det meste af strålingen ude. Desuden holder hulen en mere stabil temperatur sammenlignet med månens jord (skyggen, dvs. solen, varmer ikke så meget, men månens egen geotermiske energi tillader ikke, at hulen bliver for kold, så temperaturen ligger mellem -40°C og +20°C). Materialerne i modulvæggen, kevlar og polyesterfilm, er også ret strålingsresistente.

 

 

Originaltekst:

Meie baasi peamine kaitsevahend Kuu keskkonnategurite, nagu näiteks mikrometeoriitide ja radiatsiooni vastu, on koobas. Selle seinad on küllalt paksud, et enamus radiatsioonist eemal hoida. Samuti hoiab koobas ka Kuu pinnasega võrreldes stabiilsemat temperatuuri (varjuline ehk Päike ei küta nii palju, kuid Kuu enda geotermaalenergia ei lase koopal liiga külmaks minna, seega on temperatuur vahemikus -40°C kuni +20°C). Mooduli seina materjalid kevlar ja polüesterkile on ka ise üsna radiatsioonikindlad.

3.1 - Hvordan vil din Moon Camp give astronauterne bæredygtig adgang til basale behov som vand, mad, luft og strøm?

Oversættelse:

På månen er elektrolyse en effektiv måde at få fat i O₂ på i første omgang. Ilt findes i Månens huler og kratere i form af is eller vand. Særlige robotter er i stand til at søge efter såkaldte små isaflejringer og udvinde isstykker fra dem ved at smelte og bore. De udvundne stykker fastgøres til basen på det nærmeste FLOAT-spor og sendes på vej til basen. De stykker, der ankommer, overtages af en særlig robot, som har et elektrolysesystem, der nedbryder vand til brint og ilt. Den resulterende ilt kan bruges som en sekundær iltkilde, f.eks. til at skabe primær luft inde i modulerne, når planterne og bakterierne endnu ikke er i stand til at fuldføre opgaven. Yderligere produktion af ilt er opgaven for planter og cyanobakterier, der dyrkes i månebosættelsen. Den CO₂, der produceres af menneskelige aktiviteter, kan opsamles og ledes til planterne i plantevækstmodulet og cyanobakterierne, der lever i bakteriekulturen i laboratoriet, så de kan bruge den til fotosyntese. Planterne ville producere 60% af ilten og resten cyanobakterier (bakteriekulturens volumen ville være ca. 3 m³).

N₂ bør medbringes i flasker, da det vil være for dyrt at hente det fra månen. Hvis trykket inde i basen sænkes til 62 kPa, kan andelen af N₂ i luftsammensætningen sænkes til 70%, og andelen af O₂ kan øges til 30%. Som et resultat af det reducerede tryk ville den nødvendige luftmasse over basen være ca. 1800 kg, hvoraf 1260 kg ville være N₂ og resten O₂ (ved 101 kPa skulle luftmassen være næsten 3 tons). Risikoen for brand bør ikke øges væsentligt. Al luftcirkulation vil blive styret af et CO₂-scrubbersystem med 4 senge.

Maden vil være planter, der kan dyrkes i plantedyrkningsmodulet. Plantevæksten vil blive styret af et automatiseret aeroponisk system, der forsyner planterne med CO₂ og næringsstoffer fra kemolithotrofer. Den vigtigste planteart ville være kartofler, som har alle 9 nødvendige aminosyrer og flere nødvendige næringsstoffer, men med hensyn til fødevarevariabilitet og andre næringsstoffer kan der også dyrkes mindre mængder af sojabønner, ris osv. Der er en mulighed for, at ét plantedyrkningsmodul ikke er nok til seks personer, så det er værd at overveje at tilføje endnu et.

Den primære energikilde ville være tre 10 kW atomreaktorer. To til basen og en til robotterne. Solpaneler ville også være sekundære.

 

Originaltekst:

Kuul on O₂ esmaseks hankimiseks efektiivne viis elektrolüüs. Hapniku leidub Kuu koobastes ja kraatrites jää ehk vee kujul. Spetsiaalsed robotid on võimelised nn väikseid jäämaardlaid otsima ja sulatamise ning puurimise teel sealt jäätükke eraldama. Kaevandatud tükid kinnitatakse lähima FLOAT-i rajal oleva aluse külge ja saadetakse baasi poole teele. Kohale jõudnud tükid võetakse spetsiaalse roboti poolt üle, millel on elektrolüüsist koosnev süsteem, mis lagundab vee vesinikuks ja hapnikuks. Saadud hapnikku saab kasutada sekundaarse hapniku allikana, nt esmase õhu loomiseks moodulite sees, kui taimed ja bakterid pole veel võimelised ülesannet täielikult täitma. Edasine hapniku tootmine on Kuu-asulas kasvatatavate taimede ja tsüanobakterite ülesanne. Inimeste elutegevuse tagajärjel tekkiva CO₂ saab kokku koguda ja suunata taimekasvatusmoodulis olevate taimede ja labori bakterikultuuris elavate tsüanobakteriteni, et need saaksid seda kasutada fotosünteesiks. Taimed toodaksid 60% hapnikust ja ülejäänud tsüanobakterid (bakterikultuuri ruumala oleks ca 3 m³).

N₂ peaks kaasa võtma balloonidega, sest selle Kuult hankimine oleks liiga kulukas. Kui alandada baasisisene rõhk 62 kPa juurde, saaks N₂ osakaalu õhu koostises alandada 70% juurde ja O₂ oma tõsta 30%-ni. Alandatud rõhu tulemusena oleks nõutav õhu mass baasi peale ca 1800 kg, millest 1260 kg oleks N₂ ja ülejäänud O₂ (101 kPa juures peaks õhu mass olema pea 3 tonni). Tuleoht ei tohiks märgatavalt tõusta. Kogu õhuringlust haldaks 4-Bed CO₂ Scrubber süsteem.

Toiduks oleksid taimed, keda saab kasvatada taimekasvatusmoodulis. Taimede kasvamist haldaks automatiseeritud aeropooniline süsteem, mis varustab taimi CO₂ ja kemolitotroofidelt saadud toitainetega. Peamine taimeliik oleks kartul, millel on olemas kõik 9 vajalikku aminohapet ja mitmed vajalikud toitained, kuid toidu varieeruvuse ning teiste toitainete mõttes võib väiksemas koguses kasvatada ka nt sojaube, riisi vms. On võimalus, et ühest taimekasvatusmoodulist võib kuuele inimesele jääda väheks, seega tasuks kaaluda ka teise lisamist.

Primaarseks energiaallikaks oleksid kolm 10 kW tuumareaktorit. Kaks baasi jaoks ja üks robotite jaoks. Sekundaarsena oleksid ka päikesepaneelid.

3.2 - Hvordan vil jeres Moon Camp håndtere det affald, som astronauterne producerer på Månen?

Oversættelse:

Urin og spildevand håndteres af en separat vandbehandlingsmekanisme, der f.eks. bruger filtre og vandfordampning.

Ekskrementer og forskellige organiske forbindelser nedbrydes hovedsageligt af den anaerobe bakterie B. thetaiotaomicron. Derefter omdannes de resterende nitrogenforbindelser tilbage til N₂ af denitrificerende bakterier. Forbindelser, der ikke nedbrydes af nogen bakterier, må uundgåeligt smides ud af basen.

Radioaktivt affald, som genereres under driften af reaktorerne, begraves dybere i månens jord, eller den såkaldte atomaffaldsgrav.

 

Originaltekst:

Uriini ja reoveega tegeleb tegeleb eraldi veetöötlus mehhanism, kasutades näiteks filtreid ja vee aurustumist.

Ekskremente ja erinevaid orgaanilisi ühendeid lagundab peamiselt anaeroobne bakter B. thetaiotaomicron. Peale seda alles jäänud lämmastikuühendeid muudavad N₂ tagasi denitrifitseerivad bakterid. Ühendeid, mida ükski bakter ei lagunda, tuleb paratamatult baasist välja visata.

Radioaktiivsed jäätmed, mis tekivad reaktorite töö käigus, maetakse sügavamale Kuu pinnasesse ehk nn tuumajäätmete hauda.

3.3 - Hvordan vil din månelejr opretholde kommunikation med Jorden og andre månebaser?

Oversættelse:

Et system kaldet LunaNet er blevet bygget på Månen for at kommunikere med Jorden. Dette system består af satellitter i kredsløb om månen, "master" på månens overflade og Deep Space Network på Jorden, og dets funktion er at skabe en dataforbindelse til en månebosættelse. Forbindelsen vil ikke forplante sig gennem hulevæggen til basen, så der skal være en af "masterne" ved hulens munding (under åben himmel), som er forbundet til basen via et kabel.

 

Originaltekst:

Maaga kommunikeerimiseks on Kuule ehitatud süsteem nimega LunaNet. See süsteem koosneb Kuu orbiidil olevatest satelliitidest, Kuu pinnal olevatest "mastidest" ja Maal olevast Deep Space Networkist ning selle funktsioon on andmesideühendus Kuu-asulale kättesaadavaks teha. Ühendus läbi koopaseina baasini ei leviks, seega peaks koopasuu juures (lageda taeva all) olema üks "mastidest", mis on kaabli kaudu ühendatud baasiga.

4.1 - Hvilke(t) videnskabelige emne(r) vil være fokus for forskningen i din Moon Camp? Forklar, hvilke eksperimenter du planlægger at udføre på Månen (f.eks. inden for emnerne geologi, miljø med lav tyngdekraft, biologi, teknologi, robotteknologi, astronomi etc.).

Oversættelse:

Basen studerer forskellige månesten som basalt og forskellige mineraler for bedre at forstå månens lithosfære. Ved at studere klipperne er det muligt at analysere, om de indeholder grundstoffer som f.eks. fosfor, der kan bruges i fremtidige baser, så de ikke skal hentes fra Jorden i fremtiden.

Regolitten og dens egenskaber undersøges også for at forstå, om det ville være muligt at skabe andre materialer end månebeton. Studiet af helium-3-isotoper spiller også en rolle, fordi nogle termonukleare reaktorprototyper under udvikling på Jorden teoretisk set kunne bruge helium-3 i kernefusion.

Man studerer også stykker af forskellige meteoritter og analyserer deres sammensætning. Studiet af meteoritter, der har ramt månen, kan give mere indsigt i, hvilke metaller og ædelmetaller der kan findes i asteroidebæltet (man håber at kunne starte minedrift der i fremtiden).

 

Originaltekst:

Baasis uuritakse erinevaid Kuu kivimeid, nagu näiteks basalti ja erinevaid mineraale, et mõista Kuu litosfääri paremini. Kivimeid uurides saab analüüsida, kas need sisaldavad elemente, nagu näiteks fosforit, mida saaks tuleviku baasides rakendada, et neid ei peaks tulevikus Maalt kaasa võtma.

Uuritakse ka regoliiti ja selle omadusi, et mõista, kas sellest oleks võimalik lisaks lunarcrete'ile veel materjale luua. Oma osa on ka heelium-3 isotoopide uurimisel, sest mõni Maal arenduses olev termotuumareaktori prototüüp võiks teoorias heelium-3 tuumasünteesis rakendada.

Samuti uuritakse ka erinevate meteoriitide tükke, analüüsides nende koostist. Kuud tabanud meteoriitide uurimine võib anda rohkem aimu, milliseid metalle ja väärismetalle võib asteroidide vöös leiduda (tulevikus loodetakse seal kaevandama hakata).

5.1 - Hvad ville du inkludere i dit astronauttræningsprogram for at hjælpe med at forberede astronauterne til en månemission?

Oversættelse:

Før du forlader Jorden, bør du helt sikkert deltage i passende fysisk træning, fordi det at forlade Jordens atmosfære er en meget stor udfordring for kroppen, og en stabilt trænet krop er kun gavnlig i et miljø med lav tyngdekraft.

En anden kunne være mental træning. Astronauterne bor på basen i grupper på seks, hvilket betyder, at Månen er fysisk isoleret fra menneskeheden (kommunikationen med de kære på Jorden er digital). Livsmiljøet er heller ikke det bedste, så astronauten er nødt til at forberede sig mentalt.

Træning i at leve på en månebase vil også være nødvendig for at sikre, at astronauterne er kompetente til at håndtere miljøet der.

 

 

Originaltekst:

Enne Maalt lahkumist peaks kindlasti tegelema vastava füüsilise treeninguga, sest Maa atmosfäärist lahkumine on kehale väga suur väljakutse ja stabiilselt treenitud keha tuleb väikese gravitatsiooniga keskkonnas ainult kasuks.

Teine oleks vaimne treening. Astronaudid asuvad baasi elama kuuekesi ehk on Kuul valitseb suur füüsiline isoleeritus inimkonnast (suhtlus Maal olevate lähedastega on digitaalne). Ka elamiseks mõeldud keskkond pole kõige suurem, seega tuleb astronaudil ennast vaimselt ette valmistada.

Vajalik oleks ka Kuu-baasis elamise väljaõpe, et tagada astronautide pädevus sealse keskkonnaga ümberkäimiseks.

5.2 - Hvilke rumfartøjer vil din fremtidige månemission få brug for? Beskriv de fartøjer, der findes i din Moon camp, og overvej, hvordan du vil rejse til og fra Jorden og udforske nye destinationer på Månens overflade.

Oversættelse:

Der findes to typer køretøjer til at bevæge sig på månen i nærheden af vores base: Lunar Terrain Vehicle (LTV) og Habitable Mobility Platform (HMP). Lunar Terrain Vehicle er et mindre køretøj, på størrelse med en golfvogn, designet til at bevæge sig tæt på basen. Dette køretøj kan rumme to astronauter og noget udstyr og har ingen krop, så astronauterne skal bære rumdragter på køretøjet.

HMP er et større fartøj med en batterikapacitet på ca. 500 kWh. Dette fartøj har et skrogdækket indre, hvor astronauterne kan opholde sig uden rumdragt. HMP er designet til at dække vanskeligt terræn og lange afstande, så ture med dette køretøj kan vare flere dage.

Orion og udstyret vil blive sendt i kredsløb med enten Space Launch System eller SpaceX's Starship. Udstyret bevæger sig non-stop mod månebosættelsens placering, men Orion stopper én gang ved Lunar Gateway, som er et såkaldt stopover for rumrejser.

 

Originaltekst:

Kuul liikumiseks on meie baasi läheduses kahte sorti sõidukeid: Lunar Terrain Vehicle (LTV) ja Habitable Mobility Platform (HMP). Lunar Terrain Vehicle on väiksemamõõduline, umber golfiauto suurune sõiduk, mis on mõeldud baasilähistel sõitmiseks. See sõiduk mahutab kaks astronauti ja natuke varustust ning sellel puudub korpus, seega peavad astronaudid sõidukil skafandreid kandma.

HMP on suurem sõiduk, mille aku võimsus on ca 500 kWh. Sellel sõidukil on korpusega kaetud sisesalong, kus astronaudid saavad viibida ilma skafandrita. HMP on mõeldud läbima keerulisi maastikke ja pikki distantse, seega võivad selle sõidukiga tehtavad sõidud kesta mitu päeva.

Kosmoselaev Orioni ja varustuse viib orbiidile, kas Space Launch System või SpaceX'i Starship. Varustus liigub ilma vahepeatusteta Kuu-asula asukoha poole, kuid Orion peatub korra Lunar Gateway juures, mis on nn vahelüliks kosmosereisidel.