Hovedformålet med vores design er at give astronauterne og deres forskning sikkerhed og beskyttelse og at give dem og roverne en nem måde at bevæge sig rundt på månen på. Vores månelejr vil have tunneler, der fører fra vores overjordiske månelejr nær Philolaus-krateret til lavarørene omkring ækvator. Tunnellerne vil være ligesom undergrundsbaner, og lava-rørets ovenlysvinduer vil være stationer. Disse tunneler gør det lettere for både astronauter og rovere at rejse langt med mindre risiko. Vores månelejr vil ligge nær Philolaus-krateret, som sandsynligvis vil indeholde isvand, som vi vil udvinde til drikkevand, energi og ilt. Det vil være lettere at udvinde vand fra dette sted end fra polerne. Der er mere sollys i nærheden af Philolaus-krateret. Det vil være vanskeligere at grave vand ved polerne, fordi der ikke er noget sollys, og fordi isvandet ved polerne er blandet i regolitten. .

Tæt på Månens poler

Månelejren vil blive placeret på Nordpolen nær Philolaus-krateret, som NASA's Lunar Reconnaissance Orbiter har fundet. Der er masser af "måneis", som kan smeltes og filtreres. Klimaet på polerne er bedre. Det er ikke så koldt eller så varmt. Nordpolen er også et godt sted for astronauterne til at lave forskning. Der er masser af kratere, der indeholder is, og lava-røret Philolaus, som man kan udforske. Der kunne være mulighed for, at der er noget, der lever nede i kratere.

Vores månebase vil have to etager. Den underjordiske etage vil beskytte astronauterne mod kosmisk stråling, og den overjordiske struktur vil give sollys til planterne Den oppustelige struktur over jorden er lavet af Kevlar og Mylar og har en luftsluse. Den vil blive dækket af et 20 cm stort lag 3D-printet regolit, der skal beskytte mod mikrometeoroider og kosmisk stråling. Det underjordiske lag vil have 3D-printede vægge af hensyn til komforten. Inde i den underjordiske månebase vil vores rovere grave tunneler til lavarør omkring ækvator og til Philolaus-krateret, hvor de kan udvinde isvand.

Vi vil udvinde vand fra månen og genbruge vand. Roveren vil rejse fra månelejren gennem underjordiske tunneler for at nå frem til Philolaus-krateret. I Philolaus-krateret vil den udvinde og indsamle isvand. Roveren vil køre tilbage til lejren, hvor smelte-, filtrerings- og elektrolyseprocesserne finder sted. Elektrolyse vil separere brint og ilt fra vandet. Vandet vil blive brugt til drivmiddel, energi, drikkevand og åndedræt. Inde i månelejren vil urin, sved og andet spildevand blive opsamlet og genbrugt til renset vand ved hjælp af det vandgenvindingssystem, der anvendes på ISS.

Vores planter vil vokse godt med 14 dages lys, men vil gå til grunde, hvis der ikke er sollys til rådighed. Planter, der vokser godt på 14 dage, ville være fantastiske! Da lejren ligger på Nordpolen, skinner solen mere kontinuerligt, men vi skal styre mængden af planter, vi dyrker. Vi starter med kartofler, grønkål, gulerødder, radiser, alge og kinesisk salat. Vi vil genbruge astronauternes affald (bæ) og madaffald til plantejord, da det vil være mere praktisk for astronauterne og planterne, så det er en win-win.

Vi har to hovedkilder til elforsyning. Vores solpaneler vil blive placeret mange steder rundt om vores månecamp. F.eks. omkring Peary-krateret. Vores anden kilde vil komme fra atomkraft. Vi vil bruge plutoniumdrevne radioisotoptermoelektriske generatorer (RTG'er). RTG'erne vil blive brugt på dage, hvor månelejren ikke er oplyst af solen. Vi vil også bruge brændselsceller som reserve, hvis vores hovedstrømkilder svigter. Disse brændselsceller bruger vand til at generere strøm og kan holde mellem 4 000 og 5 000 timer.

Alle har brug for luft, selv på Månen. Vi vil udvinde ilt fra Månens regolit ved at opvarme det ved høj temperatur og derefter lade det løbe med elektricitet. Ilten vil derefter blive adskilt fra regolitten. Planter, som vi vil dyrke i et drivhus, er en anden måde at sikre, at vi får luft på Månen.

Astronauterne starter deres dag kl. 6.00 præcis. Når de har ordnet deres personlige hygiejne, går de til træningsområdet for at få deres daglige motion ind. Deres rutine består af løb på løbebåndet og cykling på cyklen. Astronauterne spiser derefter deres nærende morgenmad omkring kl. 7.00 om morgenen. Når de er færdige, får alle tildelt et område i beskyttelsesrummet for at kontrollere, om der er fejl eller skader. F.eks. skal vores solpaneler kontrolleres. De er typisk færdige omkring kl. 8.30. Herefter passer de deres arbejde. Deres job består i at passe planter, håndtere kommunikationscenteret, programmere roverne til at indsamle materialer uden for basen og lave eksperimenter i laboratoriet. Eksperimenterne består i at skabe en type opløsning, der skal hjælpe vores planter med at vokse hurtigere. De fortsætter med at arbejde indtil frokosttid, som er kl. 12. Når de er færdige med deres frokost, samles alle astronauterne til et møde om, hvad de har gjort indtil nu, og diskuterer, hvad de hver især kan forbedre. Derefter arbejder de videre til kl. 17.00. Lige efter at de er færdige med deres arbejde, går de ud i køkkenet for at spise aftensmad. Bagefter udfører de deres daglige opgaver. Deres dag er stort set slut efter kl. 18.00, så resten af dagen går med at slappe af eller have det sjovt. Astronauterne går normalt i seng omkring kl. 21.00 efter at have ordnet deres hygiejne.