Vi foreslår, at der oprettes en ny månebase med det formål at undersøge og kolonisere Månen i tilfælde af overbefolkning på Jorden. Dette vil ske i fire faser. Den første fase er allerede sket. I 1969, da mennesket tog sine første skridt på Månen ved hjælp af Appollo-missionerne, var fase 1 afsluttet. Vi vil nå frem til fase 2 omkring 2035, med en mulig forsinkelse på grund af regeringernes interesser, der er fokuseret på andre ting. Fase 3 vil indtræffe i 2075, hvor vi vil begynde at kolonisere Månen, og i et hypotetisk tilfælde som en rampe til kolonisering af Mars. Fase 4, omkring 2100, vil være at skabe en velfungerende, selvforsynende civilisation. Vores Månelejr, som vi har kaldt Asteri, det græske ord for stjerne, præsenterer vores planer for denne 4-faseidé.

Tæt på Månens poler

Vores base vil blive placeret i krateret Tycho, koordinater 43°18′S 11°12′O, selv om vi mener, at vores base kan placeres i forskellige områder på månens overflade. Afstanden til den nærmeste månepol, den sydlige, er ca. 800 km. Gennemsnitstemperaturen er -150 °C, og vores landingssted skal være udenfor, hvilket udgør et miljøproblem. Astronauterne vil derfor bo i rumskibet og i lavahuler for at beskytte dem mod drastiske temperaturændringer og kosmisk stråling.

Vores base er meget fleksibel, hvilket giver mulighed for mange ændringer, hvis der er behov for det. Vi lod os inspirere af konstruktionen af ISS og beundrede arbejdet og besluttede at bruge nogle aspekter i vores egen lejr. For eksempel var en af vores idéer at bruge satellitten som en del af hjemmet, så den overskydende ilt kunne genbruges til boligformål. For at beskytte vores astronauter mod stråling vil vi bruge Demron-stof omkring basen på grund af dets lette karakteristika og lave varmeledningsevne. En kombination af Demron-stof og et lag af månestøv vil gøre det muligt for astronauterne at være beskyttet mod solvinden og strålingskilder.

Som det for nylig blev opdaget, indeholder Månen vand i rigelige mængder. Derfor er der i vores foreløbige modeller af Asteri en type autonom robot, der skal indsamle månestøv. Dette støv vil derefter blive omhyggeligt destilleret ved 100° Celsius for at isolere rent vand og adskille det fra potentielle giftstoffer. Selv om der ikke er tegn på liv på Månen, vil vi tilsætte lidt klor for at sikre fuldstændig sterilisering inden yderligere filtrering til drikkevand.

I vores forenklede model af Asteri har vi en særlig hyroponisk drivhusbue, hvor vi kan dyrke grøntsager og opdrætte fisk, som er fyldt med protein, vitaminer og andre næringsstoffer, der vil give vores astronauter mulighed for at få en sund krop og dermed trives. Det er vigtigt at vælge passende mad i form af grøntsager, frugt og fisk. Hvis det er muligt, kan der opgraderes med kød, f.eks. får eller små pattedyr. I fremtiden vil vi have beskyttede drivhuse, der kan opbevare og fremstille mere mad og sikre selvforsyning.

Til at drive vores månesamfund har vi planer om at lave en fusionsreaktor baseret på helium 3. Dette er meget rigeligt på Månen, og forsyningen vil ikke blive opbrugt, før Solen bliver en supernova (hvilket forskerne mener er om 5 milliarder år), da Månens forsyning af dette stof skyldes stråling fra Solen. Andre alternativer er at bruge solenergi om natten og lagre den i superstore kondensatorer eller batterier. Dette kan bruges til elektrolyse for at adskille brint fra ilt til raketbrændstof.

I en artikel skrevet af Meng et al. findes der beviser og forskning om den vellykkede omdannelse af CO² til CO, der giver mulighed for frigivelse af ilt. Denne proces ville være nyttig, fordi det vand, der findes på Månen, vil være forbeholdt drikkevand og rengøring, og vi kan derfor ikke bruge elektrolyse. Mengs proces vil give vores besætning mulighed for at genbruge deres respiratoriske affaldsprodukter. Problemet er, at luften indeholder 79% kvælstof, hvilket betyder, at vi enten skal indsamle kvælstoffet fra Jorden, eller at vi kan si det fra månens atmosfære.

Hver dag på månebasen vil bestå i at vågne kl. 6.30. Astronauterne spiser morgenmad, vander planterne og kontrollerer de autonome robotters funktion. Kl. 12.00 spiser de frokost i deres hjemmebælg eller i kantinen og hviler sig i en time. Om eftermiddagen fra kl. 13.00 til 14.00 vil de styre de indkommende satellitter ved at beregne den optimale vinkel, som satellitten skal have, for at den kan fæstne sig til rumelevatoren. De skal også styre de eksporterende satellitter. Fra kl. 14.00 til 15.00 vil astronauterne træne i en time. Fra kl. 15.15-16.00 vil de om nødvendigt reparere eventuelle ødelagte rovere eller kontrollere, om filtrene i robotterne skal udskiftes. Fra kl. 17.15 ville de vande planterne med den filtrerede urin fra dagen og tilsætte ekstra næringsstoffer. Mellem kl. 18.00 og 19.00 holder de op med at arbejde og tager hjem til deres værelseskammerater, forbereder noget rationeret mad, som de spiser kl. 20.00, og sover til sidst kl. 21.00.