moon_camp
interaktivt billede af opdagelse

Moon Camp Explorers 2022 - 2023 Projektgalleri

 

I Moon Camp Explorers er hvert holds mission at 3D-designe en komplet månelejr ved hjælp af Tinkercad. De skal også forklare, hvordan de vil bruge lokale ressourcer, beskytte astronauterne mod farerne i rummet og beskrive leve- og arbejdsfaciliteterne i deres Moon Camp.

A.M.S. team

CNER og Școala Gimnazială Internațională Spectrum Cluj  Cluj-Napoca-Cluj    Rumænien 14, 13   0 / 2 Engelsk



External URL to the team’s project (e.g. website or PDF):


https://www.flipsnack.com/8E5EAEFF8D6/a-m-s.html

1.1 - Projektbeskrivelse

Navnet på vores månelejr er Autonomous Moon Settlement (A.M.S.).

Akronymet og navnet er relateret til vores navne. Desuden afspejler navnet formålet med vores projekt, nemlig at skabe Moon Camp, en selvstændig månebosættelse.

A.M.S. vil kunne bære 10 astronauter. Hver astronaut har specifikke opgaver baseret på deres specialer.

A.M.S. giver mulighed for at studere miljøet på Månen i søgen efter nye løsninger til at finde forsyninger, da Jordens ressourcer opbruges i et hurtigt tempo på grund af forurening.

A.M.S. er opdelt i 4 sektioner:

  1. Opholdsområdet, hvor astronauterne kan nyde godt af et soveværelse, badeværelse, stue og køkken (Dome 1).
  2. Fritidsområdet er obligatorisk, da astronauterne er involveret i komplicerede og udmattende aktiviteter. (Dome 2)
  3. To laboratorier, hvor eksperimenterne skal udføres. Hvert laboratorium vil være opdelt i to kupler. (kuppel 3 og 4)

Hver sektion vil være forbundet med den anden.

Lejren er indrettet med Lunar Rovers, der bruges til at transportere astronauterne inden for kuplerne og uden for A.M.S. Den autonome månebosættelse har også solpaneler til elektricitet, Lunar Robots til at transportere prøverne til laboratoriet, som vil blive brugt under vanskelige forhold, og asteroideindfangningsskibe vil blive brugt til at beskytte lejren mod asteroider.

 

1.2 - Hvorfor vil din astronaut rejse til månen og bygge en månelejr?

Astronauterne vil forske og udvikle betingelserne for en permanent bosættelse som backup, hvis der opstår problemer på Jorden. Ved at etablere en Moon Camp vil de også støtte udviklingen af rumrejser.

2.1.a - Hvor vil du bygge din Moon Camp?

Lebedinskiy-krateret

2.2.b - Hvorfor valgte du dette sted?

Lebedinskiy-krateret er et ideelt sted til vores Moon Camp. Kraterets indre er fladt, så der er ingen skråninger. Desuden er den omgivende temperatur på krateret varmere end andre steder på Månen. Det skyldes, at sollyset når jorden meget mere intensivt her, end det gør på månens overflade. En anden grund til, at Lebedinskiy-krateret har en varmere temperatur end andre dele af Månen, er, at dette område er det mest udjævnede på Månen. Derfor er temperaturen den mest konstante. Kraterkanten er omkring 25 kilometer bred, og bunden af krateret ligger omkring 330 kilometer under de omkringliggende sletter, hvilket er den perfekte størrelse til placeringen af A.M.S.

2.2 Hvordan har du tænkt dig at bygge din månelejr? Beskriv, hvordan du kan bruge Månens naturlige ressourcer, og hvilke materialer du skal have med fra Jorden.

Vores Moon Camp er bygget i form af 4 kupler, der er forbundet med hinanden. Materialet, der bruges til at bygge kuplerne, er en legering af bly og glas. Kuplerne har forskellige dimensioner afhængigt af deres anvendelse. Boligområdet er på ca. 500 kvadratmeter, mens laboratorierne og fritidsområdet bliver på 66 kvadratmeter. Kuplerne vil blive udstyret med et temperaturkontrolpanel, så man hele tiden har kontrol over temperaturen. Værelserne inde i lejren vil være udstyret med reflekterende vinduer, så beboerne kan være i fred. Astronauterne vil bruge Månens ressourcer til at studere miljøet, hvilket giver mulighed for nye opdagelser. A.M.S.'s design er moderne og tilbyder et fantastisk sted at bo.

 

 

 

 

 

 

3.1 - Hvordan beskytter og giver din Moon Camp dine astronauter ly mod Månens barske miljø?

Beskyttelse mod stråling

 

Stråling er det skadelige stof, som solen afgiver. På Jorden beskytter magnetfeltet os ved at fungere som et skjold. Solstråling er solens strålende (elektromagnetiske) energi. De tre relevante bånd er synligt lys (PAR), som vi kan se, infrarød stråling, som vi opfatter som varme, og ultraviolet stråling (UV), som vi hverken kan se eller føle.

For at beskytte den autonome månebosættelse mod stråling vil vi bruge afskærmningsmetoden. Strålingsafskærmning indebærer brug af bly (Pb) som et materiale med høj densitet til at skærme mod neutroner og ioniserende stråling inden for målområder. Afskærmningsmateriale bruges til at absorbere eller stoppe højenergistråling. Denne metode vil blive anvendt i lejren ved at fremstille en legering af AM-III-glas og bly. AM-III-glas blev udviklet af kinesiske forskere, og det hævdes at være det stærkeste glas, der vil være ideelt til den autonome månebosættelse. Glasset vil indeholde partikler af bly.

 

Beskyttelse mod meteoritter

 

Set fra en Space Camp-designers synspunkt er asteroider det samme som lyn. Du ønsker ikke, at en asteroide skal ramme A.M.S. På samme måde som en arkitekt ikke ønsker, at lynet skal ramme huset, og både asteroider og lyn giver dig forskelligt bytte. En asteroide giver os metaller, mens lynet giver os energi. Derfor er vi nødt til at indfange asteroiderne på en eller anden måde. For at fange asteroider skal vi bruge et særligt asteroide-fangstskib.

3.2 - På månen er ressourcerne meget knappe, men under lange månemissioner kan astronauterne ikke forlade sig på genforsyningsmissioner fra jorden. Forklar, hvordan din Moon Camp vil give astronauterne bæredygtig adgang til basale behov som vand, mad, luft og strøm.

Indhentning af energi

Månen har samme forhold som Jorden, når det gælder eksponering for solen, og derfor vil den bedste måde at få energi på være at bruge solpaneler. Solpaneler kræver ikke luft for at fungere, hvilket vil sænke omkostningerne ved månelejren. Derudover har solpaneler nogle materialer, som kan hentes fra månen. Hvis der sker noget, og vi ikke kan bruge solpaneler, kan vi hente gas eller kul fra Jorden og omdanne deres kemiske energi til elektricitet.

 

Oxygen

Ilt er en forudsætning for liv; alle planter og dyr har brug for ilt til at vokse og omdanne mad til energi. Mennesket får ilt ved at trække vejret gennem næse og mund ned i lungerne. Respiration kræver glukose og ilt for at producere energi, kuldioxid og vand. Vi bruger energien og skiller os af med vandet og kuldioxiden. Så længe vi har nok planter til mad, og vi er forsigtige nok til ikke at spilde noget, vil vi have den nødvendige ilt og mad til at overleve. Ilten vil blive presset ind i kuplerne ved hjælp af luftpumper. Luftpumpen presser luften ved et højt tryk og tvinger den til at gå ind i lejren.

 

Vand og vandforvaltning

Vand er essentielt for livet. For ikke at miste noget vand skal vi udvinde alt fra eventuelle rester, så vi kan genbruge det og ikke spilde noget, så vi kan holde systemet lukket. Vandrensningen vil ske gennem omvendt osmose. Omvendt osmose er en vandrensningsmetode, der bruger separationsmembraner til at filtrere store partikler ud, f.eks. forurenende stoffer og også sedimenter som snavs og salt. Den kan også fjerne mikroorganismer fra vandet og forvandle det til brugbart vand. Omvendt osmose kan fjerne 99,9% af de uønskede molekyler. Vandet distribueres ved hjælp af et system af pumper og rør.

 

Fødevarer

På den autonome månebosættelse vil maden være den samme som på Jorden. For at skaffe maden vil vi have nogle drivhuse med planter. Vi vil sikre os, at vi kan få alle de vitaminer, der er nødvendige for at overleve. Indbyggerne vil få en afbalanceret kost, der indeholder vand, kulhydrater, fedt, proteiner, mineraler og vitaminer, som er stærkt anbefalelsesværdige for at opretholde kroppens velbefindende og bevare energien. Krydderier som salt, peber, ketchup, sennep og mayonnaise vil være til rådighed for at forbedre smagen af måltiderne.

 

4.1 - Hvad ville du inkludere i dit astronauttræningsprogram for at hjælpe med at forberede astronauterne til en månemission?

Da vi ved, at et månedøgn varer 29,5 jorddøgn, vil vi for ikke at ændre den døgnrytme, som mennesker lever i, efterligne et døgn på 24 jordtimer af hensyn til astronauternes komfort.

7:30 - vågner op
7:30-7:45 - morgenrutine
7:45-8:30 - morgenmad
8:30-12:30 - videnskabelige eksperimenter
12:30-12:50 - pause
12:50-14:30 - frokost
14:30-14:50 - fysisk træning
14:50-16:30 - videnskabelige eksperimenter
16:30-17:15 - middag
17:15-17:30 - pause
17:30-19:15 - videnskabelige eksperimenter
19:15-20:30 - hvile
20:30-20:45 - vedligeholdelse af udstyret
20:45-21:45 - fysisk træning
21:45-22:00 - fritid
22:00-22:30 - fysisk træning
22:30-23:00 - fri tid
23:00-7:30 - sove