I vores Moon camp ønskede vi at være så funktionel som muligt og så komfortabel som muligt for de astronauter og forskere, der skal opholde sig der i lang tid. Der er også nok udstyr og teknologi til, at videnskaben på månen kan udvikle sig meget. Livsmiljøet vil blive begravet i jorden for at beskytte sig mod meteoritter og solens stråler, og endelig har vi lavet en satellit, som vil være over lejren og hjælpe os med at kommunikere med jorden.

Tæt på Månens poler

På Sydpolen, fordi det er det sted med de mest behagelige temperaturer, som varierer mellem -50 og 0 grader, hvilket er perfekt til at udforske månen. Det er også det sted, hvor solen er til stede længst, hvilket er meget praktisk for dyrkning af planter til spisning, og planterne har også brug for meget lys for at generere ilt, men det vigtigste ved solen er den energi, der genereres af solpaneler.

Til at bygge alt det, der er i levestedet, vil vi bruge polyethylen, som er et meget let og lille materiale, og desuden er dette materiale indeholdt i plastikvandflasker, så når flasken er tom, vil vi indsamle det. Dette materiale er meget alsidigt, det er et solbeskyttelsesmiddel mod solens stråler, hvilket er meget vigtigt for astronauternes overlevelse. Dette materiale er også meget stærkt og kan endda modstå meteoritnedslag uden at gå i stykker, og endelig tilpasser materialet sig til atmosfærisk tryk.

I begyndelsen vil vi sende vandflasker fra jorden med raketter, men vi vil oprette et system, der pumper isen fra jorden op til overfladen, hvorefter den opvarmes ved høj temperatur for at gøre den flydende, og den filtreres for at fjerne alle bakterier. Men det er ikke alt, vi har indført et system, der genbruger spildevand for at mindske affaldet.

Vores mad er hovedsageligt baseret på planter, som produceres i store drivhuse, men problemet er, at der på Sydpolen altid er sol, og planterne skal ikke udsættes for solen hele dagen, så derfor har vi indført et system, der kræver, at gardinerne skal trækkes for vinduerne efter ca. 8 timers solskin.

Klar fra basen sætter vi masser af solpaneler til at genvinde energi, da der på sydpolen næsten altid er sol, men på den anden side er der mere sol under en solformørkelse, og vi skal stadig have noget strøm. Det er derfor, at der er store batterier, som genoplades af solpaneler.

Det er med andre drivhuse, at de i stedet for at producere mad kun producerer ilt, som opbevares i store cisterner og sendes ind i beboelsesrummet, når der er behov for det. Den type planter, der anvendes mest i disse drivhuse, er alger, fordi de også er spiselige. For at varme rummene lidt op er der også et system, der sørger for, at der med kompostrester af madrester skabes varme.

Til at begynde med skal besætningen sove mindst 8 timer for at være i god form til dagen. Derefter spiser de frokost, og derefter begynder arbejdet. Så for at starte arbejdet laver de noget forskning om kompositmaterialer, som robotterne har bragt tilbage til forskningsrummet (computerrummet) i løbet af denne bestemte tid, hvor de styrer robotterne til at kortlægge månen og forsøge at finde interessante ting. Efter et par timers arbejde går de til middag i 1 time. Derefter går de udenfor for enten at foretage reparationer på månebasen eller for at se, om alt fungerer godt, og i mellemtiden er der nogen, der høster mad og laver mad til aftensmaden. Endelig har besætningen efter middagen lidt fritid til sig selv, inden de går i seng, de kan endda dyrke sport.