Vores Moon Camp-projekt har til formål at etablere en bæredygtig astronautboplads i et bjerg på Sydpolen for at studere rumfænomener, regolithens egenskaber og anvendelse samt plantevækst. Der er et laboratorium til fødevareproduktion, men også til eksperimenter med digitale mikroskoper og mikrogravitationshandsker; et drivhus til hydroponisk dyrkning af afgrøder; et fitnesscenter i et iltproducerende grønt område med strømproducerende stationære cykler og løbebånd til daglig brug; individuelle soveværelser med små arbejdsområder; et strategisk placeret spiseområde og køkken; en avanceret lægestation; tre toiletter, håndvaske og brusere; et opholdsrum med et hologram med et månekort til hjælp ved ruteplanlægning; et fuldt udstyret mødelokale; en garage med værktøj og rovere; et desinfektionsområde; en kælder med et lagerrum til langtidsforråd, stort udstyr, et vandbehandlingsanlæg og et komposteringsområde; et kontrolrum med kommunikation mellem Jorden og Månen og solpaneler. Lejren er for det meste uden døre for at forbedre kommunikationen.

På Sydpolen i Cabeus-krateret.

Vi valgte Sydpolen til vores lejr, fordi det er der, hvor Månens største vandisreservoir ligger. I modsætning til Månens ækvator har polerne konstante temperaturer under nul, hvilket reducerer energiomkostningerne og giver mulighed for stabile luftfugtighedsniveauer i luften. Alt i alt er månepolerne en mere sikker løsning og et mere jordnært miljø for en månecamp. Da polerne er permanent udsat for sollys, genererer solpaneler konstant elektricitet, hvilket gør det muligt at sikre en stabil strømforsyning til lejren. Desuden kan astronauterne nemt passe deres vedligeholdelse.

Nogle områder på de permanent skyggefulde nordlige og sydlige månepoler har is, også kendt som månens vand (f.eks. Cabeus-krateret på den sydlige månepol ifølge LCROSS-missionen). Astronauterne indsamler månens vand, hvor det er tilgængeligt, men før det kan bruges, skal det destilleres og filtreres i Moon Camps vandbehandlingsanlæg. Senere sendes det sammen med sved, urin og kondensdråber fra drivhuset som spildevand til vandbehandlingsanlægget for at blive genbrugt igen, hvilket skaber en cyklus.

Astronauterne vil medbringe dehydreret mad fra Jorden, som vil fungere som reservefødevarer og vil være meget vigtige i begyndelsen, når der endnu ikke er nogen planter.De vil producere in vitro-kød i laboratoriet, og de vil have et drivhus, hvor de kan producere frugt og grøntsager ved hjælp af hydroponik, f.eks. meloner, bær, kål, græskar, tomater, agurker og gulerødder. Astronauterne spiser en sund og energirig kost med et afbalanceret indtag af plantebaserede fødevarer, protein og frø og tager også vitaminpiller.

Vores lejr drives for det meste af flere solpaneler, som konstant bliver oversvømmet af sollys på Månens sydpol. Dette skaber en konstant og pålidelig strøm af solenergi, som forsyner lejren med strøm. Derudover er der bioreaktorer i lejrens kælder, som genererer elektricitet, der kan lagres. Sidst men ikke mindst træner hver af de tre astronauter tre timer om dagen på gymnastiksalens strømproducerende løbebånd og stationære cykler.

Vores lejr har luftkvalitetsanalysatorer flere steder for nøje at overvåge luftens sammensætning, luftfugtighed og niveauet af indendørs forurening. Niveauerne af ilt og andre gasser er begrænsede i lejren, fordi vores vigtigste iltkilde er drivhuset, efterfulgt af gymnastiksalens grønne område og den lodrette have i laboratoriet. Der kan også udvindes ilt fra regolit og is på Månen.

Vores astronauter afmonterer den stålraket, de rejste i for at bygge lejrens stålramme. Dette stål skal genbruges. Dets stødresistente egenskaber, der tåler ekstreme temperaturer, er ideelle. I mellemtiden samles et midlertidigt shelter af oppusteligt materiale, der er dækket af et tykt lag regolit. De graver bjerget og sætter lejrens stålramme op. Indenfor er der en 180º kuppel med et virtuelt LCD-loft med jordisk lydbillede og en simulering af Jordens cirkadiske cyklus fra daggry til solnedgang for astronauternes psykologiske velbefindende. De indre vægge omkring rammen er af polypropylen.

Vores Moon Camp har en stålramme og er dybt indlejret i et bjerg dækket af regolit. Den kan tåle stød og ekstreme temperaturer, og dens placering på Månen blev nøje udvalgt af hensyn til sikkerheden for at beskytte vores astronauter mod stråling, solstorme, kosmiske stråler og meteoritter. Vores astronauter er højt uddannet i sikkerheds- og nødprotokoller. Der er nødbatterier i kælderen, som er fyldt med solenergi i tilfælde af strømsvigt, samt ilttanke og brandslukkere. Der er også flere 3D-printere til at fremstille enhver reservedel, der måtte være nødvendig.

Vores astronaut sover i otte timer og vågner op til et naturligt jordisk lydbillede og en simuleret solopgang på lejrens virtuelle loft. Efter sin personlige hygiejne spiser hun morgenmad med sine kolleger, tjekker sin arbejdsplan og vejrudsigten. Hun opholder sig indendørs, undtagen når hun skal ud for at indsamle ressourcer eller prøver fra Månens poler, den mørke side eller ækvator. Af sikkerhedshensyn forbliver en astronaut i lejren for at hjælpe på afstand eller for at overvåge udstyret. Når de er kommet tilbage til lejren og desinficeret, afleveres prøverne på laboratoriet. Når astronauten bliver på lejren, kan han arbejde i laboratoriet, passe drivhuset eller kontrollere flåden af månefartøjer. Spildevand skal genanvendes korrekt, dragter og alle overflader skal desinficeres, og kompost skal give nye næringsstoffer til drivhusplanterne. Solpaneler overvåges fra kontrolrummet, ligesom den satellit, der muliggør kommunikation med Jorden, og det radioteleskop, der er sat på månens mørke side for at opfange den tidlige stråling fra Big Bang. Hun træner i halvfems minutter i fitnesscenteret, inden hun spiser en næringsrig frokost med sine kolleger. Når hun er færdig med arbejdet, hygger hun sig i dagligstuen eller taler med sin familie i kontrolrummet. Hun går i gymnastiksalen i endnu 90 minutter, tager et bad og deodoriserer sit tøj med kaffegrums, inden hun spiser med sine kolleger og skriver i sin dagbog. En simuleret solnedgang på det virtuelle loft gør hende søvnig.