Det er planen at bygge 4 modulrum i månebasen for at give 2 astronauter en bolig på Månens sydpol nær krateret. Solen i Månens sydpolsområde skinner døgnet rundt for at få energi fra solpanelerne og atomreaktoren. Månebasens moduler er store nok til at passe ind:
boligblok, kontor og laboratorium, bio-drivhus (have); energimodelblok (atomreaktor, vandforsyningssystem fra is) bio - regenerativt livshjælpssystem, som sikrer astronauternes overlevelse.

Tæt på Månens poler

Vi har valgt pladsen ved siden af Amudsenkrateret. Amundsen er et stort måneindslagskrater, der ligger nær Månens sydpol (koordinater: 84,5°S 82,8°E).
Vi valgte dette sted, fordi kraterenes indre gulv er fladt og bredt. Det ville gøre det lettere at transportere rundt i området. Temperaturen har lavere svingninger. Der er også vand, som er frosset i is.
Diameter: 103,39 km

Vi skal bruge vulkansk pulver til at lave mursten. Regolitten holdes sammen ved hjælp af en proces kaldet sintring, hvor koncentreret sollys eller lasere binder materialet sammen. Vi vil bruge 3D-printere til at konstruere specielt formede mursten.
Månebaser, der er dækket af mindst 50 centimeter månejord, ville være tilstrækkeligt til at beskytte dem. Det, der også vil give os beskyttelse, er de mursten, som vi talte om "hvordan man bygger og hvilke materialer man skal bruge". Disse mursten ville "bygge noget som en iglo, så er det stærkt mod yderligere tryk fra oven". Trykket ville komme fra et lag på omkring en meter af løst regolit, som ville give en naturlig beskyttelse mod stråling, da der ikke er vind på Månen til at blæse det væk.

Månen rummer betydelige reserver af vand, der er udskilt som is i den dybe kulde i permanent skyggede kratere nær polerne og i regolit i form af små iskorn. Vi vil bruge Aqua Factorem, som er en ultra-lav-energi metode til udvinding af månens vand. Iskorn, som udgør ca. 5% af regolitten, vil blive renset på stedet og derefter transporteret til en behandlingsenhed i fast fase og omdannet til vand.

Vi vil få mad ved hjælp af en hydroponisk teknik. Det er en teknik, hvor man kan dyrke planter uden at bruge jord. Planterne vil blive dyrket ved at bruge næringsstoffer i vand.
Vi kan også få mad og mere protein fra regnorme. Disse orme er også mere modstandsdygtige over for stråling. Der vil også blive dyrket spiselige alger.

Vi får elektricitet gennem solceller og atomreaktorer. Månen er konstant udsat for sollys, undtagen kortvarigt under en sjælden måneformørkelse. Det gør solcellerne virkelig nyttige. En lille atomreaktor vil generere varme, som overføres til strømkonverteringsanlægget. Energikonverteringssystemet vil bestå af motorer, der er konstrueret til at fungere på reaktorvarme i stedet for brændbart brændstof. Disse motorer bruger varmen og omdanner den til elektrisk strøm, som konditioneres og distribueres til brugerudstyr. Hver af de fire Lunar Nuclear Reactor-reaktorer vil generere 2,3 kilowatt strøm.

Den anden del af iskornene vil blive brugt i en kemisk procesenhed, hvor der ved elektrolyse af vand fremstilles brint til raketdrivstof og ilt.
Vi vil få ilt ved hjælp af iltgenerering og genvindingsteknologi. Luftforsyningssystemet genvinder ilt fra udåndet kuldioxid og genbruger den genvundne ilt tilbage til de levende enheder. Iltgenereringssystemerne kan generere eller genvinde ca. 40 % af den nødvendige ilt.

Astronauterne står op kl. 6 om morgenen, laver deres fysiske aktiviteter, personlig hygiejne og spiser morgenmad. Derefter følger teknisk inspektion af alle automatiske systemer - minedrift af iskorn, kraftværk, iltproduktionsenhed og arbejde i et laboratorium og en fødevaregård. Frokost kl. 12.00. Derefter tager astronauterne deres rumdragter på og går til udendørs arbejde gennem slusen. de skal inspicere kraftværket på stedet, solpaneler, iltelektrolyseenheden og driften af transportplatform og boremaskine. Derefter tager de månerobotten for at udforske det nærmeste Amundsen-krater. Når de kommer tilbage til basen, efterlader de deres rumdragter i et særligt kamera og fortsætter arbejdet på kontoret og i laboratoriet. Kl. 18.00 spiser de middag, men derefter er der kommunikation med ESA-centret på Jorden. Derefter er det tid til nattehvile.