Vi er en gruppe unge astronomer, som har til hensigt at rejse til Månen. Vi ønsker at foretage detaljerede observationer af objekter og fænomener i universet, og vi ved, at vi kan foretage bedre observationer på Månen, som ikke har nogen atmosfære. Desuden er det nemmere at tage raketterne af der på grund af den svagere tyngdekraft på månen. Det er disse grunde, der har fået os til at projektere en lejr og træffe beslutningen om at bygge den på Månen og bo der i tre år. I fremtiden har vi til hensigt at lette fra Månen og rejse til andre planeter.

Tæt på Månens poler

At bo på Månen betyder, at man skal tilpasse sig til de strenge forhold, der hersker der: der er hverken vand eller luft, men i stedet er der høje strålingsniveauer og store temperaturforskelle. Derfor besluttede vi at slå lejren op ved polen, fordi det er det eneste sted, hvor vi kan finde vandis. På polen er der også et konstant lys fra solen og mindre temperaturudsving. Desuden er det det det bedste sted for kommunikation med mennesker på Jorden uden yderligere sattelit.

Vi skal bære vandforsyninger fra jorden og bruge dem de første uger. Men vi har brug for meget vand, ikke kun til os selv, men også til planterne i drivhuset. Vi skal finde vandis og udvinde det fra de skyggefulde kratere på månens jord. Vi skal smelte, destillere og bruge det i vores daglige aktiviteter. Vand er så værdifuldt på Månen, at vi også skal genvinde og rense hver eneste dråbe af spildevandet.

De første uger spiser vi mad, der er transporteret fra jorden. Vi har brug for en masse konserves og frosset mad, da vi har til hensigt at bo der i tre år. Så vi synes, at det er en god idé at bygge et drivhus og plante frø og rødder af grøntsager. Frisk mad er sund mad, fordi den giver os de vitaminer, mineraler og phytonæringsstoffer, vi har brug for.

Solen er energikilden ikke kun på Jorden, men også på Månen. Vi kan bruge solens lys til at drive solpanelerne i elværket. Solpanelerne skal dække et cirkelformet område på 4 000 m2. Vi har brug for mange solpaneler, fordi vi bruger mange maskiner, apparater og installationer, der forsynes med elektrisk energi. Denne cirkulære opstilling af solpaneler har den centrale bygning i midten. I de første uger, indtil vi bygger kraftværket, vil vi bruge radioisotopiske termoelektriske generatorer til at producere energi.

Vi har brug for en enorm mængde ilt i de tre år, vi skal tilbringe på Månen. Først skal vi transportere ilt i bulk som en væske i særligt isolerede tankvogne. Dette er den mest effektive transport af ilt, da en liter flydende ilt svarer til 840 liter gasformig ilt ved 20 °C og atmosfærisk tryk. Vi vil også producere ilt ved hjælp af planterne i drivhuset. Ved hjælp af affaldsprodukterne (sødt, madaffald, CO2, urin, metabolisk affald og spildevand) eller grønne alger og cyanobakterier kan vi også få ilt.

Vores lejr vil ligne en bygning i to etager, hvor første etage er under jorden og øverste etage er udenfor, på jorden. Denne bygning har et areal på 900 m2. På øverste etage ligger drivhuset lige over den centrale bygning, og der er mange luftrør og en trappe, som forbinder den med de underliggende rum. Den centrale bygning under jorden har alle de nødvendige rum: soveværelse, køkken, badeværelse, stue og et motionsrum. Der er også et tårn på 100 m2 i nærheden af den centrale bygning, med fire etager. På første sal er der et lager til landroveren, apparater, robotter og andre maskiner. På anden etage er der kommandopanelet for kraftværket og på tredje etage det centrale kontrolrum for alle lejrens apparater og installationer. På fjerde etage, helt oppe i toppen, ligger det astronomiske observatorium, der er dækket af et mobilt ståltag med et hul (vindue). Taget kan rotere omkring en central lodret akse, og teleskopets yderste del, der kommer ud af hullet, kan også rotere med taget. Dette er grunden til, at teleskopet kan orienteres i alle retninger. På den anden side af den centrale bygning er der en underjordisk konstruktion med tanke til spildevand, madaffald og affald, og i denne lille konstruktion er der også anordninger til behandling af affald og spildevand. Det vigtigste materiale, der er anvendt til konstruktionerne, er den regolit, der blev udvundet under udgravningerne til stueetagen. Regolitten bruges til at fremstille de mursten, der er nødvendige for de andre bygninger. Murstenene fremstilles ved hjælp af en 3D-printer. Vi skal også bruge andre materialer, der er hentet fra jorden, såsom stål, plexiglas og polyethylen.

Vi har til hensigt at bygge den centrale bygning med de rum, hvor vi bor, sover og arbejder, under jorden, fordi det tykke lag af månens jord vil beskytte os mod både stråling og temperaturudsving. Tårnet udenfor har tykke vægge af regolitsten, som er foret indvendigt med polyethylen. De dragter, vi har på udenfor, er også lavet af polyethylen, fordi dette stof giver den bedste beskyttelse mod stråling. Væggene i drivhuset er lavet af plexiglas og er også meget tykke, så vi håber, at de vil beskytte planterne indeni mod stråling og meteoritter.

Vores hold består af tre astronauter, som bor og arbejder sammen i lejren. De laver forskellige aktiviteter, men de hjælper også hinanden, hvis der er behov for det. En af dem er leder og astronom, det andet medlem af holdet er ingeniør og it-specialist, og det tredje er agronom og kok. Vi vil beskrive det daglige program for holdets astronom/manager.

Astronomen vågner op, tager et bad hver morgen og laver derefter gymnastikøvelser for at holde sig i god form. Derefter går han ud i køkkenet og spiser morgenmad med de andre, og de taler alle sammen om detaljerne i det arbejde, de skal udføre. Klokken 9 går han op i tårnet og kontrollerer overvågningsudstyret i det centrale kontrolrum for at sikre sig, at alt fungerer. Derefter går han til det astronomiske observatorium og kontrollerer de apparater og anordninger, der findes der. Inde i observatoriet er der apparater, der foretager målinger og registrerer forskellige parametre som lysintensitet, stjernernes størrelse, farven på det udsendte lys, stjernernes temperatur, afstanden mellem stjernerne, bevægelseshastighed osv. Han aflæser resultaterne og gør notater. Observatoriets tag er lavet af stål og har nogle plexiglasvinduer, der er placeret på forskellige sider af taget. Han retter teleskopet i en bestemt retning, mod en bestemt stjerne eller mod en gruppe af stjerner og observerer dem. Han tager en masse billeder og foretager mange målinger. Derefter læser han alle de registrerede værdier, skriver sine observationer og de opnåede oplysninger ned og drager konklusioner. Ved middagstid spiser han frokost med de andre, og de taler alle sammen om deres arbejde. Han hviler sig i to timer, hvorefter han går tilbage til observatoriet og fortsætter sit arbejde. Han sender billeder og oplysninger og diskuterer resultaterne og konklusionerne med de andre astronomer på Jorden. Han udfylder sin dagbog med kommentarer, observationer og konklusioner og går derefter ned i det centrale kontrolrum for at foretage dagens sidste kontrol. Om aftenen spiser han middag med de andre, snakker og fastlægger programmet for den næste dag. Til sidst tager han et bad og går i seng.