[42]

Vi begyndte at arbejde på Moon Camp-projektet efter jul. De første forsøg var ikke til vores smag, så vi besluttede os for vores tredje version, som endelig så ud, som vi ønskede, at den skulle se ud ved at kombinere alle vores tidligere forsøg. Vores base består af seks sekundære sektioner, som bruges til forskning og til at huse astronauterne, og en primær sektion, som kan bruges som et dyrkningsområde. Disse sektioner er malet med en hvid farve. Derefter er der tanke til ilt og vand, som er malet sorte sammen med nogle luftsluser, der har samme farve. På den første og fjerde sekundære sektion er der et teleskop og en kommunikationssatellit, som bruges til at oprette forbindelse til hjemmebasen på Jorden eller til en anden satellit, der kredser om Månen.

Vores månebase bør placeres på enten Månens nord- eller sydpol på grund af temperaturen og muligheden for en mere effektiv udnyttelse af solenergi. Alternativt kan basen placeres i nærheden af et stort metalforekomstområde eller på strategiske steder, hvorfra missiler til interplanetariske rejser kan opsendes.

Først skal vi tilpasse terrænet, så det bliver nogenlunde fladt. Dele af månebasen skal bygges ved hjælp af en 3D-printer, der skal være placeret på en robotarm. Den vil begynde at bygge sektioner af basen lag for lag med materiale, der består af en polymer, som er modstandsdygtig over for stråling og nogle små meteoritter. Materialet vil blive fløjet med en raket til månebasen. Vinduer, rover osv. ville også blive transporteret med en raket til basen.

Mellem afsnit fire og fem er der en vandtank til ca. 450 liter vand. Vandet ville blive udvundet på basen eller i nødstilfælde blive fløjet med en raket. På basen vil der være en vandgenvindingsmaskine, der fungerer efter samme princip som på ISS. Vandtankens beskyttende lag vil være af samme materiale som basen. Vandet skal holdes ved en konstant temperatur på 20 grader celsius.

I midten af basen skulle der være et drivhus til dyrkning af planter. Vinduer på basen giver planterne det sollys, de har brug for til at vokse. Der er allerede vand nok på basen, og astronauterne vil sørge for gødning.

Som energikilde vil basen bruge solpaneler, der roterer i solens retning. Om natten ville batterier drive basen med den energi, der blev indsamlet om dagen. Hvis batterierne skulle fejle, ville der være nødgeneratorer, som ville blive drevet af flydende brændstof.

Lufttankene har et volumen på ca. 290 liter. De skal være under et tryk på ca. 5 atmosfærer, så tankens beskyttende lag skal være tykkere og stærkere. Filtreringen af luften vil blive kontrolleret af det samme system, som anvendes i ubåde og på ISS.

[54]

De beskyttende lag på basen ville beskytte den mod stråling. Lagene ville være lavet af en blanding af en modstandsdygtig polymer og månestøv, og der ville være en særlig belægning på basens vægge, som ville reflektere sollyset. For at beskytte mod mini meteoritter vil der være 20 cm tykke vægge af en resistent polymer eller et særligt materiale, der er fremstillet på Rice-universitetet.

Astronauterne kan udføre forskellige eksperimenter på månens overflade ved hjælp af månerobotten, der kan hjælpe dem, hvis de skal rejse over lange afstande, eller de kan studere stjernerne eller andre planeter i det store vakuum i rummet ved hjælp af to af de højteknologiske teleskoper, der findes på basen. De ville også opfinde nye teknologier til at overleve i det fjendtlige miljø på Månen eller i rummets vakuum. Astronauterne kunne endda studere de virkninger, som Månens tyngdekraft har på en menneskekrop. Men vigtigst af alt kunne den bruges som tankstation for rumskibe, der kunne rejse endnu længere end selve månen. Brændstoffet, som f.eks. helium-3, kan endda udvindes på Månens overflade.