Sekundær - Moon Camp Challenge https://mooncampchallenge.org/da Tir, 19 Mar 2024 13:40:35 +0000 da-DK pr. time 1 https://wordpress.org/?v=6.5.2 https://mooncampchallenge.org/wp-content/uploads/2019/08/cropped-keyvisual-32x32.png Sekundær - Moon Camp Challenge https://mooncampchallenge.org/da 32 32 ISS Commander's Log med Andreas Mogensen https://mooncampchallenge.org/da/iss-commanders-log-with-andreas-mogensen/ Thu, 18 Jan 2024 11:42:32 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=67367 ISS Commander's Log med Andreas Mogensen ISS er et laboratorium, hvor vi kan udføre videnskabelig forskning og teknologiudvikling. Den videnskabelige forskning udvider vores forståelse af vores verden og giver dybere indsigt i fysik, kemi, biologi og meget mere. Det udvider vores viden, som igen hjælper os alle på Jorden. ISS er også en [...]

Indlægget ISS Commander's Log med Andreas Mogensen udkom første gang på Moon Camp Challenge.

]]>

ISS-kommandørens logbog

med Andreas Mogensen
ISS er et laboratorium, hvor vi kan udføre videnskabelig forskning og teknologiudvikling. Den videnskabelige forskning udvider vores forståelse af vores verden og giver dybere indsigt i fysik, kemi, biologi og meget mere. Det udvider vores viden, som igen hjælper os alle på Jorden. ISS er også et ekstremt miljø for mennesker. At lære at leve og arbejde i et sådant miljø tvinger os til at udvikle teknologi, som f.eks. vandgenbrugssystemer, der også er til gavn for os på Jorden."
Andreas Mogensen
Tag med Andreas på hans rumrejse

At udforske rummet handler om at rejse længere væk og komme tilbage med nye erfaringer og viden, som kan hjælpe os på Jorden. Menneskeheden vil nyde godt af de nye opdagelser, ambitioner, videnskab, inspiration og udfordringer.

Følg Andreas' logoptegnelser for at få mere at vide om hans sove- og spiserutiner, lær om vigtigheden af ressourcer som vand på den internationale rumstation, og se Jorden fra det mest fantastiske vindue i universet, ISS-kuppelen. 

Del dine erfaringer

Du er også på en rejse i dit eget rumskib: planeten Jorden!

Del dine egne erfaringer med os:

  • Hvis du fik muligheden, ville du så rejse ud i rummet?
  • Kan du relatere til Andreas' oplevelse?
  • Hvad er for dig det mest specielle sted på jorden?
  • Hvad gør du hver dag for at være mere bæredygtig? Kunne du drikke din genbrugte urin, som astronauterne gør?

Del dine jordiske erfaringer med os! #ISSCommandersLog

Logindgang #1

Hvordan ser Jorden ud fra rummet?
 

"At se jorden fra rummet er en meget speciel oplevelse. Det er et smukt syn, og kontrasten mellem vores blå og hvide planet og det dybe sorte rum, der omgiver os, fremhæver, hvor unik Jorden er. Der er ikke noget som Jorden i nærheden af os. Det går op for dig, at Jorden ikke bare er vores hjem, den er vores eneste hjem. Du indser også, at Jorden er en enkelt planet, som vi alle deler. Du kan ikke se grænser mellem lande. I de fleste tilfælde er grænserne menneskeskabte, og der er ingen åbenlys grund til, hvor de er placeret. Vi er alle mennesker, der lever side om side og deler vores planet."

Andreas Mogensen

Logindgang #1

Hvordan ser Jorden ud fra rummet?
 

 

"At se jorden fra rummet er en meget speciel oplevelse. Det er et smukt syn, og kontrasten mellem vores blå og hvide planet og det dybe sorte rum, der omgiver os, fremhæver, hvor unik Jorden er. Der er ikke noget som Jorden i nærheden af os. Det går op for dig, at Jorden ikke bare er vores hjem, den er vores eneste hjem. Du indser også, at Jorden er en enkelt planet, som vi alle deler. Du kan ikke se grænser mellem lande. I de fleste tilfælde er grænserne menneskeskabte, og der er ingen åbenlys grund til, hvor de er placeret. Vi er alle mennesker, der lever side om side og deler vores planet."

Andreas Mogensen

Logindgang #2

Logindgang #2

Mad i rummet
"Som du kan se, er den mad, vi spiser, ret varieret, præcis som på Jorden. Det, der gør den speciel, er, at den er tilberedt og pakket på Jorden til os. Vi skal bare varme den i ovnen eller tilsætte vand, hvis maden er blevet dehydreret. Vi kan selv vælge, hvad vi vil spise, men udvalget er begrænset af, hvad NASA, ESA og de andre rumagenturer sender til os i rummet. Alt skal selvfølgelig godkendes af ernæringseksperter og fødevarespecialister.
I dag spiste jeg granola med mælk og blåbær, appelsinjuice og kaffe til morgenmad. Lidt senere fik jeg også en kanelsnegl og lidt mere kaffe som formiddagssnack, da det er søndag, og der er mere tid til at slappe af. Til frokost spiste jeg ananaskyllingesalat, mangosalat og en tortilla med jordnøddesmør og en med Nutella. Almindeligt brød smuldrer for meget, så vi bruger tortillas i stedet for brød, da det ikke smuldrer. I aften tror jeg, at jeg skal have lasagne til aftensmad.
Mad spiller en vigtig rolle i rummet. For det første skal den være nærende og forsyne os med alle de vitaminer og mineraler, som vores kroppe har brug for for at holde sig sunde. Derudover skal den smage godt. At spise sammen med sine besætningsmedlemmer er en fantastisk aktivitet, der kan styrke sammenholdet i teamet og skabe hyggelige stunder, mens vi er væk fra familie og venner i lange perioder."
Andreas Mogensen

Logindgang #2

Mad i rummet
"Som du kan se, er den mad, vi spiser, ret varieret, præcis som på Jorden. Det, der gør den speciel, er, at den er tilberedt og pakket på Jorden til os. Vi skal bare varme den i ovnen eller tilsætte vand, hvis maden er blevet dehydreret. Vi kan selv vælge, hvad vi vil spise, men udvalget er begrænset af, hvad NASA, ESA og de andre rumagenturer sender til os i rummet. Alt skal selvfølgelig godkendes af ernæringseksperter og fødevarespecialister.
I dag spiste jeg granola med mælk og blåbær, appelsinjuice og kaffe til morgenmad. Lidt senere fik jeg også en kanelsnegl og lidt mere kaffe som formiddagssnack, da det er søndag, og der er mere tid til at slappe af. Til frokost spiste jeg ananaskyllingesalat, mangosalat og en tortilla med jordnøddesmør og en med Nutella. Almindeligt brød smuldrer for meget, så vi bruger tortillas i stedet for brød, da det ikke smuldrer. I aften tror jeg, at jeg skal have lasagne til aftensmad.
Mad spiller en vigtig rolle i rummet. For det første skal den være nærende og forsyne os med alle de vitaminer og mineraler, som vores kroppe har brug for for at holde sig sunde. Derudover skal den smage godt. At spise sammen med sine besætningsmedlemmer er en fantastisk aktivitet, der kan styrke sammenholdet i teamet og skabe hyggelige stunder, mens vi er væk fra familie og venner i lange perioder."
Andreas Mogensen

Logindgang #2

Logindgang #3

Logindgang #3

Bæredygtighed i rummet
"Ligesom på Jorden er bæredygtighed et vigtigt mål i rummet. For at være mindre afhængige af forsyninger fra Jorden forsøger vi at genbruge så mange ressourcer som muligt, især vand. Vi opsamler al vores urin, sved og anden fugt fra luften, renser det og laver det om til drikkevand igen. Vi kan også elektrolysere vandet for at producere ilt til vejrtrækning. I fremtiden kan vi måske endda bruge planter til at producere ilt fra den kuldioxid, vi udånder, ligesom på Jorden.
En af de største udfordringer for rumfart er omkostningerne ved at sende noget ud i rummet. Jo flere ressourcer vi kan genbruge eller i fremtiden hente fra Månen eller Mars, jo mere uafhængige bliver vi af Jorden, og jo længere og længere kan vi rejse i rummet.
Den Internationale Rumstation er en fantastisk måde at udvikle og teste ny teknologi på, før vi bruger den på missioner til Månen og Mars. Rumstationen giver os alt det laboratorieudstyr, vi har brug for i vægtløs tilstand, og den er tæt nok på Jorden til, at vi stadig kan stole på forsyninger fra Jorden, når teknologien ikke er helt klar til brug endnu."
Andreas Mogensen

Logindgang #3

Logindgang #3

Bæredygtighed i rummet
"Ligesom på Jorden er bæredygtighed et vigtigt mål i rummet. For at være mindre afhængige af forsyninger fra Jorden forsøger vi at genbruge så mange ressourcer som muligt, især vand. Vi opsamler al vores urin, sved og anden fugt fra luften, renser det og laver det om til drikkevand igen. Vi kan også elektrolysere vandet for at producere ilt til vejrtrækning. I fremtiden kan vi måske endda bruge planter til at producere ilt fra den kuldioxid, vi udånder, ligesom på Jorden.
En af de største udfordringer for rumfart er omkostningerne ved at sende noget ud i rummet. Jo flere ressourcer vi kan genbruge eller i fremtiden hente fra Månen eller Mars, jo mere uafhængige bliver vi af Jorden, og jo længere og længere kan vi rejse i rummet.
Den Internationale Rumstation er en fantastisk måde at udvikle og teste ny teknologi på, før vi bruger den på missioner til Månen og Mars. Rumstationen giver os alt det laboratorieudstyr, vi har brug for i vægtløs tilstand, og den er tæt nok på Jorden til, at vi stadig kan stole på forsyninger fra Jorden, når teknologien ikke er helt klar til brug endnu."
Andreas Mogensen

Logindgang #4

At sove i rummet

Astronauterne på rumstationen kredser om Jorden hvert 90. minut og oplever 16 solnedgange og solopgange hver dag. Med denne overjordiske rutine kan astronauterne have svært ved at finde en naturlig dagsrytme i rummet.

Rumstationen følger Greenwich Mean Time (GMT), hvilket hjælper med at holde en ensartet tidsplan sammen med regelmæssige rutiner for opvågning og sengetid.

Mange astronauter har svært ved at vænne sig til at sove i rummet. I stedet for at ligge ned flyder astronauterne i en sovepose, der er spændt fast til væggen i deres soveværelse.

Se mere om Andreas' soverutine i denne video.

Logindgang #4

At sove i rummet

Astronauterne på rumstationen kredser om Jorden hvert 90. minut og oplever 16 solnedgange og solopgange hver dag. Med denne overjordiske rutine kan astronauterne have svært ved at finde en naturlig dagsrytme i rummet.

Rumstationen følger Greenwich Mean Time (GMT), hvilket hjælper med at holde en ensartet tidsplan sammen med regelmæssige rutiner for opvågning og sengetid.

Mange astronauter har svært ved at vænne sig til at sove i rummet. I stedet for at ligge ned flyder astronauterne i en sovepose, der er spændt fast til væggen i deres soveværelse.

Se mere om Andreas' soverutine i denne video.

Logindgang #3

Logindgang #5

Klar til rumfart
 

I rummet er hver dag en træningsdag!

 

Det er helt ubesværet at bevæge sig rundt i vægtløshed på den internationale rumstation. Det er derfor ekstremt vigtigt for astronauterne at træne hver dag for at bevare deres kondition, muskelmasse og knogletæthed. På ISS er der en række interessante træningsmaskiner til rådighed for astronauterne, så de kan holde sig i form til rumrejsen.

Lær mere om Andreas' træningsrutine i denne video!

"Vi ved, at menneskekroppen oplever forandringer, når den opholder sig i mikrogravitation i længere tid, for eksempel er jeg nødt til at træne for ikke at miste mine muskler."

Andreas Mogensen

Logindgang #3

Logindgang #5

Klar til rumfart
 

I rummet er hver dag en træningsdag!

Det er helt ubesværet at bevæge sig rundt i vægtløshed på den internationale rumstation. Det er derfor ekstremt vigtigt for astronauterne at træne hver dag for at bevare deres kondition, muskelmasse og knogletæthed. På ISS er der en række interessante træningsmaskiner til rådighed for astronauterne, så de kan holde sig i form til rumrejsen.

Lær mere om Andreas' træningsrutine i denne video!

"Vi ved, at menneskekroppen oplever forandringer, når den opholder sig i mikrogravitation i længere tid, for eksempel er jeg nødt til at træne for ikke at miste mine muskler."

Andreas Mogensen

Mød ESA-astronaut Andreas Mogensen

ESA-astronauten Andreas Mogensen blev den første danske statsborger i rummet den 2. september 2015, da han blev sendt af sted på den 10 dage lange mission "iriss" til Den Internationale Rumstation. På rumstationen arbejdede Andreas som flyingeniør og udførte eksperimenter inden for en række forskellige områder. Han fungerede også som flymekaniker på Soyuz TMA-18M under opsendelsen og på Soyuz TMA-16M under hjemrejsen.

Den 26. august 2023 blev Andreas sendt af sted på sin anden mission kaldet Huginn. Huginn-missionen er opkaldt efter en af Odins ravne fra den nordiske mytologi, og Andreas blev den første ikke-amerikanske pilot på SpaceX's Crew Dragon, hvor han sad ved siden af Crew Dragon-kommandør og NASA-astronaut Jasmin Moghbeli. Danskeren ankom sammen med resten af Crew-7 til rumstationen den 27. august.

Andreas blev kommandør for Den Internationale Rumstation den 26. september 2023, som den sjette europæer til at indtage denne rolle. Som kommandør på rumstationen er Andreas ansvarlig for at sikre rumstationens besætnings sikkerhed, sundhed og velbefindende, samtidig med at han leder dem som et team. Han arbejder også sammen med flyvechefen på jorden om at føre tilsyn med alle aktiviteter og operationer på rumstationen.

Andreas er født i København den 2. november 1976 og dyrker rugby, basketball og squash. Han er også aktiv inden for flere adventure sportsgrene, herunder dykning, faldskærmsudspring, kitesurfing, kajakroning og bjergbestigning. Andre interesser omfatter videnskab, især astrofysik, exobiologi og evolution.

FOTODATO: 03-18-22LOKATION: Bygning 8, lokale 183 - FotostudieMÅL: Fotografering af officielt astronautportræt af ESA-astronaut Andreas Mogensen i EMU.FOTOGRAF: BILL STAFFORD
ESA-astronaut Andreas Mogensen i NASA's EMU-dragt (Extravehicular Mobility Unit)

Alt om astronauter

Hvad er en astronaut?
 
En astronaut er en rumrejsende. Astronauter er professionelle besætningsmedlemmer på rumflyvninger, der rejser uden for Jordens atmosfære. På grund af de udfordringer og den fjendtlighed, der er forbundet med livet i rummet, bruger astronauter en stor del af deres karriere på at træne til deres missioner.
Hvor rejser astronauterne hen?
 
Astronauter har rejst til stationer i kredsløb om Jorden, som f.eks. den internationale rumstation (ISS), og til Månen. I fremtiden vil vi sandsynligvis se astronauter besøge steder, der ligger længere væk, f.eks. på Mars.
Den internationale rumstation
 
Den Internationale Rumstation (ISS) er et stort laboratorium i rummet og er et internationalt samarbejde mellem mange forskellige rumagenturer i hele verden. Mennesker har boet ombord på ISS siden 2000, hvor op til seks astronauter ad gangen bor og arbejder side om side. På ISS er miljøforholdene en smule anderledes end på Jorden. Astronauterne befinder sig i et miljø med mikrogravitation (på grund af den store hastighed i kredsløb om Jorden) og er mindre beskyttet mod stråling og temperatursvingninger. ISS befinder sig også uden for Jordens atmosfære, så der er ingen luft, når astronauterne træder ud af rumstationen.
Hvad laver astronauter, når de er i rummet?
En astronauts hovedopgave er at udføre videnskabelige eksperimenter og holde rumstationen i orden. Det er vigtigt, at de arbejder godt sammen som et team og samarbejder effektivt med kontrollørerne og forskerne på Jorden. Det meste af tiden udføres deres opgaver inde på ISS, men når de vover sig udenfor, for eksempel for at vedligeholde solpanelerne, skal de bære særlige rumdragter for at være beskyttet. Astronauter skal holde sig til strenge rutiner, mens de lever i rummet, for at sikre, at de forbliver sikre, sunde og glade. Astronauter dyrker daglig motion og spiser nærende mad for at holde sig i form og sunde i rummet. I deres fritid laver astronauterne en masse ting, der ligner det, vi gør på Jorden, som at slappe af, gøre rent og tale med venner og familie.
Den internationale rumstation. Kilde: NASA (S132-E-012208)
Nøgleord:
, , , , , , , , , , , ,

Andre ressourcer

Indlægget ISS Commander's Log med Andreas Mogensen udkom første gang på Moon Camp Challenge.

]]> Undervis med månen https://mooncampchallenge.org/da/teach-with-the-moon/ Thu, 01 Sep 2022 12:04:36 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=51137 ESA's webside Teach with the Moon. En samling af ressourcer om månen til lærere og undervisere.

Indlægget Undervis med månen udkom første gang på Moon Camp Challenge.

]]>

Undervis med månen

ESA's webside Teach with the Moon. En samling af ressourcer om månen til lærere og undervisere. 

Indlægget Undervis med månen udkom første gang på Moon Camp Challenge.

]]> Udvinding af vand fra månens jord - Lær om filtrering og destillation https://mooncampchallenge.org/da/extracting-water-from-lunar-soil-learning-about-filtration-and-distillation/ Tue, 16 Aug 2022 16:14:01 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=49616 Kort beskrivelse: I denne ressource vil eleverne lære om tilstandsændringer i stof ved at bruge vand på Månen som eksempel. De skal fortolke data fra en graf over tryk vs. temperatur for vand for at muliggøre en diskussion om, hvordan tilstandsændringer er anderledes på Månen sammenlignet med, hvad vi er vant til [...].

Indlægget Udvinding af vand fra månens jord - Lær om filtrering og destillation udkom første gang på Moon Camp Challenge.

]]>

Sekundær

Kort beskrivelse:

I denne ressource lærer eleverne om ændringer i stoffets tilstand ved at bruge vand på Månen som eksempel.

De skal fortolke data fra en graf over tryk og temperatur for vand for at få en diskussion om, hvordan tilstandsændringer er anderledes på Månen end dem, vi er vant til på Jorden.

Derefter vil de sammenligne to metoder til adskillelse af blandinger i forbindelse med udvinding af vand fra månens jord.

De vil få udleveret forudforberedte blokke af analog jord fra månen og sammenligne simpel destillation med filtrering og beslutte, hvad der er mest effektivt på Jorden og på Månen.
Emneord: Naturvidenskab, kemi, fysik
Læringsmål

  • Lær, hvordan tilstandsændringer varierer afhængigt af tryk og temperatur.
  • Forstå ændringer af tilstande i forhold til partikelmodellen.
  • Lær at bruge destillationsudstyr til at adskille blandinger.
  • Brug filtrering til at adskille blandinger.
  • at udføre eksperimenter på passende vis under behørig hensyntagen til korrekt håndtering af apparaturet, nøjagtigheden af målinger og sundheds- og sikkerhedshensyn.
  • Evaluering af metoder og forslag til mulige forbedringer og yderligere undersøgelser.
  • Fortolke procenter og procentvise ændringer som brøk eller decimaltal.
    •  
    Aldersgruppe:
    12 - 16 år gammel
     
    Tid
    Forberedelse: 30 minutter
    Lektion: 1 time og 20 minutter
     
    Ressource tilgængelig i:
    Engelsk, Dansk, Fransk, Tysk, Portugisisk og Spansk
    Hent aktivitet - EN
    Aktivitet 1: Er vand anderledes på Månen?

    I denne aktivitet skal eleverne undersøge vandets tilstande og vandets faseovergange. Eleverne skal analysere vands fasediagram og udføre et simpelt eksperiment for at lære, at tryk og temperatur påvirker vands tilstand.

    Endelig skal eleverne relatere det, de lærer, til udforskning af Månen, og hvordan man kan udvinde vand fra regolit på Månen.
    Udstyr

  • Udskrevet arbejdsark til hver elev
  • Sprøjte
  • Varmt vand
    • Aktivitet 2: Filtrering eller destillation?

    I denne aktivitet skal eleverne sammenligne to metoder til at adskille vand fra sand: filtrering og destillation. De får simulerede is- og jordkerner fra månen, som de skal bruge i deres eksperiment og beregne den procentvise masse af vand, der er udvundet i hvert tilfælde.
    Udstyr

    For hver gruppe:  
  • Udskrevne arbejdsark til eleverne
  • Forberedt iskerne (se bilag)
  • Vægte til vejning
  • Sand og vand
  • Emballage til reagensglas eller lignende
  • 2 koniske kolber
  • 2 målecylindre
  • Filter
  • Tragt
  • Bunsenbrænder eller kogeplade/kogering
  • Stativ
  • Spuns med hul til plastik-/gummi-slanger
  • Stor dåse med et hul i siden
  • Isterninger (til afkøling af rørene)
  • Et lille stykke kobberrør (valgfrit - forbedrer køling)

    • Vidste du det?

    Astronauterne på den internationale rumstation genbruger det meste af det vand, de bruger - ca. 75%. Vandgenvindingssystemet kan genvinde vand fra astronauternes urin og fra deres ånde. Det filtreres og renses og kan bruges igen. I gennemsnit bruger en astronaut på den internationale rumstation 90% mindre vand end en person på Jorden.

    ESA-astronaut Tim Peake sluger vand på ISS

    Nøgleord:
    , , , , , ,

    Indlægget Udvinding af vand fra månens jord - Lær om filtrering og destillation udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>         Strøm fra vand - Hvordan man producerer ilt og brint på Månen https://mooncampchallenge.org/da/power-from-water-how-to-produce-oxygen-and-hydrogen-on-the-moon/ Tue, 16 Aug 2022 13:43:26 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=49556 Kort beskrivelse: I dette sæt af tre aktiviteter vil eleverne lære om elektrokemi. I den første aktivitet skal de bygge en voltaisk bunke - et simpelt batteri. Denne opfindelse markerede begyndelsen på elektrokemi. Eleverne vil derefter studere elektrolyse. Elektrolyse bruger elektrisk strøm til at opdele vand i dets bestanddele: brint og ilt. Disse produkter kan [...]

    Indlægget Strøm fra vand - Hvordan man producerer ilt og brint på Månen udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>

    Sekundær

    Kort beskrivelse:

    I dette sæt af tre aktiviteter lærer eleverne om elektrokemi.

    I den første aktivitet skal de bygge en voltaisk bunke - et simpelt batteri. Denne opfindelse markerede begyndelsen på elektrokemi.

    Derefter studerer eleverne elektrolyse. Ved elektrolyse bruges elektrisk strøm til at opdele vand i dets bestanddele: brint og ilt. Disse produkter kan bruges som drivmidler til rumfartøjer og/eller til at levere ilt til at understøtte en besætning.

    I den sidste aktivitet skal eleverne undersøge og bruge en brændselscelle.
    Emneord: Naturvidenskab, kemi, fysik
    Læringsmål

  • Forstå, hvordan et batteri fungerer.
  • Udfør en eksperimentel aktivitet for at bekræfte, at visse kemiske reaktioner kan skabe elektricitet.
  • Udfør en eksperimentel aktivitet for at bekræfte, at elektricitet kan få visse kemiske reaktioner til at finde sted.
  • Undersøgelse af vandelektrolyse og dens anvendelser.
  • Undersøge brændselsceller og deres anvendelsesmuligheder.
  • Skriv balancerede ligninger for kemiske REDOX-reaktioner.
  • anvende udstyr på passende vis til at foretage og registrere observationer.
    •  
    Aldersgruppe:
    14 - 16 år gammel
     
    Tid
    Forberedelse: 1 time
    Lektion: 2 timer
     
    Ressource tilgængelig i:
    Engelsk, Dansk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polsk og Spansk
    Hent aktivitet - EN
    Aktivitet 1: Byg dit eget batteri

    I denne aktivitet skal eleverne konstruere en voltaisk bunke - et simpelt batteri - af metalplader, viskestykker og eddike. En voltaisk bunke bruger en spontan kemisk reaktion til at skabe elektricitet.
    Udstyr

  • 6 zince-tallerkener (pr. gruppe)
  • 6 kobberplader (pr. gruppe)
  • 1 viskestykke (pr. gruppe)
  • Saks
  • Eddike
  • Sandpapir
  • 2 elastiske elastikker
  • Ledninger med krokodilleklemmer
  • Multimeter
  • AA-batterier (valgfrit)
    • Aktivitet 2: Elektrolyse

    I denne aktivitet skal eleverne bygge en elektrolyser: en anordning, der ved hjælp af to elektroder sender en elektrisk strøm ind i en væske. De skal bruge apparatet til elektrolyse af vand og opdage, at det er muligt at opdele vand i dets bestanddele: ilt og brint.
    Udstyr
     
  • Plastbeholder med låg (med to huller)
  • 2 reagensglas
  • 2 trykknapper i stål
  • 2 bægerglas
  • Kobbertråd
  • Batteri (valgfrit: en solcelle)
  • 400cm³ destilleret vand + 12g NaOH (3% opløsning)
  • Destilleret vand
  • Handsker
    • Aktivitet 3: Brændselscelle

    I denne aktivitet skal eleverne bruge produkterne fra vandelektrolyse (H2 og O2) i en brændselscelle. De skal undersøge, hvordan brændselsceller producerer elektricitet og varme ud fra en kemisk reaktion. Eleverne skal overveje brændselscellers muligheder og begrænsninger i forbindelse med udforskning af Månen.
    Udstyr

  • En brændselscelle
  • En sprøjte
  • Deioniseret og destilleret vand
  • Strømforsyning (batteri, solcelle)
  • Silikonslanger og hætter
  • 30 ml bægerglas og indvendige beholdere (se bilag 2)
  • Ledninger med stik
  • Aktuatorer (motorer, lysdioder, biler osv.)

    • Vidste du det?

    Elektrolyse af vand er den vigtigste metode til at generere ilt om bord på den internationale rumstation (ISS). Vand opsamles fra urin, spildevand og kondensvand og opdeles i ilt og brint i Oxygen Generation System (OGS).

    Stationens solcelleanlæg på størrelse med en fodboldbane er energikilden. Et lignende system kunne anvendes på Månen.

    ISS i kredsløb om Jorden

    Nøgleord:
    , , , , ,

    Indlægget Strøm fra vand - Hvordan man producerer ilt og brint på Månen udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>         Landing på månen - Planlægning og konstruktion af en månelandingsfartøj https://mooncampchallenge.org/da/landing-on-the-moon-planning-and-designing-a-lunar-lander/ Tue, 16 Aug 2022 10:26:39:39 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=49494 Kort beskrivelse: I dette sæt af aktiviteter skal eleverne planlægge, designe og bygge et landingsmodul, der skal sikre overlevelse for besætningen (i form af en æg-naut), der lander på Månen. De vil undersøge, hvilke faktorer der skal tages i betragtning, når man lander på Månen, sammenlignet med landing på Jorden. I designet [...]

    Indlægget Landing på månen - Planlægning og konstruktion af en månelandingsfartøj udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>

    Sekundær

    Kort beskrivelse:

    I dette sæt aktiviteter skal eleverne planlægge, designe og bygge et landingsmodul for at sikre besætningens (i form af en æg-naut) overlevelse ved landingen på Månen.

    De vil undersøge, hvilke faktorer der skal tages i betragtning, når man lander på Månen i forhold til at lande på Jorden.

    Ved udformningen af månelandingsfartøjet skal eleverne tage hensyn til risikofaktorer og budgettering.
    Emneord: Videnskab, fysik, matematik, økonomi
    Læringsmål

  • Identificere de kræfter, der er involveret i landing på Jordens og Månens overflade.
  • Forstå forholdet mellem masse og tyngdekræfter.
  • Løs et problem ved hjælp af Newtons anden bevægelseslov.
  • Udform et projekt under hensyntagen til budget og risikostyring.
  • Arbejde i et team under tids- og økonomiske begrænsninger.
    •  
    Aldersgruppe:
    14 - 16 år gammel
     
    Tid
    Forberedelse: 1 time
    Lektion: 2 timer og 30 minutter
     
    Ressource tilgængelig i:
    Engelsk, Dansk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polsk og Spansk
    Hent aktivitet - EN
    Aktivitet 1: Design og bygning af et månelandingsmodul

    I denne aktivitet skal eleverne designe og bygge et månelandingsmodul ved hjælp af enkle materialer. Målet er at konstruere en landingsmaskine, der sikkert kan lande en æg-naut på Månens overflade. I deres planlægning skal eleverne overveje de risici, der er forbundet med en bemandet månelandingsmission, og foretage en risikovurdering og en konstruktionsundersøgelse.
    Udstyr

  • Arbejdsark til de studerende udskrives til hver gruppe
  • Papir
  • Stropper
  • Marshmallows
  • Bomuldskugler
  • ispinde
  • Plastikpose
  • String
  • Sellotape
  • Saks
  • Balloner
  • Æg - 1 pr. gruppe
  • Vægte
    • Aktivitet 2: Test dit landingsmodul

    I denne aktivitet skal eleverne afprøve, om deres landingsfartøjer overlever et lodret fald og holder æggeløberen i sikkerhed. De skal beskrive landingsforholdene og holde styr på andre faktorer, der kan påvirke resultaterne. Eventuelt kan eleverne filme faldet og senere bruge et videoanalyseværktøj til at undersøge accelerationen.
    Udstyr

  • Arbejdsark til de studerende udskrives til hver gruppe
  • Selvbyggede landingsmoduler, herunder ægnødder fra aktivitet 1
  • Kamera/kamera-telefon og stativ (valgfrit - se bilag 3)
  • Videoopsporingsprogram (valgfrit - se bilag 3)
  • Computer eller smartphone (valgfrit)
    • Aktivitet 3: Landing på månen

    I denne aktivitet skal eleverne sammenligne landingen på Jorden med landingen på Månen. De skal undersøge de forskellige faktorer, der har indflydelse på landingen begge steder, samt kraftdiagrammet. Endvidere skal eleverne genfremsætte designet af deres landingsfartøj på baggrund af det, de har lært under afprøvningen.
    Udstyr

  • Udskrevet arbejdsark til hver elev
  • Kuglepen/blyant
  • Lommeregner

    • Vidste du det?

    De samlede omkostninger ved Apollo-rumprogrammet, der bragte mennesker til Månen, var $25,4 milliarder - det svarer til mere end $200 milliarder i dagens valuta, justeret for inflation. I 2018 var ESA's samlede budget på 5,6 mia. euro.

    I øjeblikket arbejder rumfartsorganisationer og industrien sammen om at udvikle et mere bæredygtigt program for udforskning af Månen. Det skal bemærkes, at vi i dag stadig vil bruge en del af den infrastruktur, der blev skabt i 1960'erne: testkamre, affyringsramper, missionskontrolcentre, jordstationer, ingeniørviden, teknologi og materialer, og dermed vil et måneudforskningsprogram være langt mere bæredygtigt fra starten.

    Buzz Aldrin på arbejde ved Eagle-landingsmodulet på Månen

    Nøgleord:
    , , , , , , , , ,

    Materialesæt til rumfartøjer

    Kort beskrivelse: Eleverne kan bruge ESA Spacecraft Materials Kit til eksperimentelt at undersøge en række forskellige materialer. Et sæt af fem aktiviteter gør det muligt for eleverne at få

    Læs mere "

    Indlægget Landing på månen - Planlægning og konstruktion af en månelandingsfartøj udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>         3... 2... 1... 1... Af sted! - Byg din egen papirraket https://mooncampchallenge.org/da/3-2-1-lift-off-building-your-own-paper-rocket/ Tue, 16 Aug 2022 08:38:05:05 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=49435 Kort beskrivelse: I dette sæt af 3 aktiviteter skal eleverne designe og bygge deres egne papirraketter og affyre dem. De lærer, hvad der skal til, for at en raket er stabil, og de beregner rakettens bane og hastighed. De vil lære om den hastighed, der kræves for at forlade Jorden i en [...].

    Indlægget 3... 2... 1... 1... Af sted! - Byg din egen papirraket udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>

    Sekundær

    Kort beskrivelse:

    I dette sæt af 3 aktiviteter skal eleverne designe og bygge deres egne papirraketter og opsende dem.

    De vil lære, hvad der skal til for at en raket er stabil, og de vil beregne raketens bane og hastighed.

    De vil lære om den hastighed, der kræves for at forlade Jorden i en raket, og de vil opdage, hvorfor Månen har potentiale til at være et springbræt til yderligere udforskning af rummet.

    Endelig skal de beregne accelerationen af deres raket ved opsendelsen og sætte den i sammenhæng med den G-kraft, som astronauterne oplever under opsendelsen.
    Emneord: Videnskab, fysik
    Læringsmål:

  • Læring om massemidtpunktet.
  • Læring om trykcentret.
  • Undersøgelse af projektilbevægelser og parabler.
  • Beregning af hastighed og acceleration.
  • Forståelse af kræfter.
  • Forbedring af videnskabelig tænkning og evnen til at arbejde som et team.
    •  
    Aldersgruppe:
    14 - 16 år gammel
     
    Tid
    Lektion: 2 timer
     
    Ressource tilgængelig i:
    Engelsk, Dansk, Portugisisk og Spansk
    Hent aktivitet - EN
    Aktivitet 1: Byg din egen papirraket

    I denne aktivitet skal eleverne bygge en papirraket. De skal finde massecentret og trykcentret og forsøge at gøre deres raketter så aerodynamiske som muligt. De skal afprøve deres raketers stabilitet og overveje, hvilke variabler i deres raketdesign der vil påvirke raketens ydeevne.
    Udstyr

  • Arbejdsark til de studerende udskrives til hver gruppe
  • Bilag 3 trykt for hver gruppe (fakultativt)
  • To A4-ark pr. gruppe
  • Saks
  • Kuglepen/blyant
  • Plasticine
  • Sellotape
  • Karton
    • Aktivitet 2: Affyr din raket

    I denne aktivitet vil eleverne opdage, at matematik er en integreret del af raketvidenskab. De vil lære om kræfter og skal tegne fritekropsdiagrammer. Både før og efter opsendelsen skal de se på rakettens bane og foretage beregninger, der involverer hastigheden.
    Udstyr

  • Arbejdsark til de studerende udskrives til hver gruppe
  • Bilag 1 trykt for hver gruppe
  • Bilag 2 trykt for hver gruppe
  • Kuglepen/blyant
  • Selvbygget papirraket fra øvelse 1
  • Langt målebånd
  • vinkelmåler (valgfri)
    • Aktivitet 3: Menneskelige rumflyvninger

    I denne aktivitet vil eleverne lære om acceleration, kræfter og G-kraft. De vil undersøge, hvorfor der skal tages nogle ekstra forholdsregler, når man opstiller bemandede raketter.
    Udstyr

  • Udskrevet arbejdsark til hver elev
  • Kuglepen/blyant
  • Lommeregner

    • Vidste du det?

    En G-kraft er ikke en kraft, men snarere et forhold mellem den samlede acceleration af et objekt og den acceleration, der skyldes jordens tyngdekraft. Udsættelse for høje G-kræfter kan påvirke os på forskellige måder. F.eks. kan et slag i ansigtet kortvarigt påføre hundreder af G lokalt og gøre lidt skade, men en konstant udsættelse for 16 G i et minut kan være dødelig.

    Normalt kan astronauter under opsendelsen opleve mellem 3G og 6G! De er i stand til at håndtere sådanne høje g-kræfter ved at træne i en centrifuge som den på billedet.

    Den kortarmede menneskecentrifuge, der er udviklet af ESA

    Nøgleord:
    , , , , ,

    Indlægget 3... 2... 1... 1... Af sted! - Byg din egen papirraket udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>         Strøm fra sollys - Energi til rumforskning med solenergi https://mooncampchallenge.org/da/power-from-sunlight-powering-space-exploration-with-solar-energy/ Tue, 09 Aug 2022 13:36:53:53 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=49385 Kort beskrivelse: I dette sæt aktiviteter vil eleverne lære om to begreber, der har indflydelse på design af solpaneler til rummissioner: den omvendte kvadratlov og indfaldsvinklen. Eleverne skal udføre to enkle undersøgelser ved hjælp af en fotovoltaisk celle (solcelle) og en lyskilde. Først skal de måle, hvordan den strøm, der produceres af [...]

    Indlægget Strøm fra sollys - Energi til rumforskning med solenergi udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>

    Sekundær

    Kort beskrivelse:

    I dette sæt aktiviteter lærer eleverne om to begreber, der har indflydelse på design af solpaneler til rummissioner: den omvendte kvadratlov og indfaldsvinklen.

    Eleverne skal udføre to enkle undersøgelser ved hjælp af en solcelle og en lyskilde.

    Først vil de måle, hvordan den effekt, der produceres af solcellerne, varierer med afstanden fra lyskilden og forsøge at finde frem til den omvendte kvadratlov for lysintensitet ved hjælp af eksperimenter.

    Eleverne skal derefter udføre et andet eksperiment for at undersøge afhængigheden af solcellens effektudbytte med indfaldsvinklen. Endelig skal de anvende disse begreber på virkelige ESA-rummissioner.
    Emneord: Videnskab, fysik
    Læringsmål

  • Forståelse og beregning af lysintensitet.
  • Forståelse af indfaldsvinklen.
  • Læring om solceller.
  • Udfør praktiske eksperimenter for at undersøge lysets omvendte kvadratiske lov og virkningen af lysets indfaldsvinkel.
  • Analyse og plotning af data.
  • Konstruktion af enkle elektriske kredsløb ved hjælp af solceller.
  • Læring om elektrisk potentialforskel, elektrisk strøm, effekt og lysintensitet.
  • Undersøgelse af kravene til solenergi på rummissioner.
    •  
    Aldersgruppe:
    14 - 18 år gammel
     
    Tid
    Forberedelse: 1 time
    Forsøgsopsamling: 20 minutter
    Lektion: 1 time og 30 minutter
     
    Ressource tilgængelig i:
    Engelsk, Dansk, Fransk, Tysk, Polsk og Spansk
    Hent aktivitet - EN
    Aktivitet 1: Den omvendte kvadratlov

    I denne praktiske aktivitet skal eleverne beregne effekten af et solcellepanel ved at måle den elektriske strøm og den elektriske potentialforskel og forsøge at finde frem til den omvendte kvadratlov ud fra deres eksperimentelle målinger.
    Udstyr

  • Arbejdsark til de studerende udskrives til hver gruppe
  • Bilag 1 trykt for hver gruppe
  • En mørk kasse (åben i den ene ende)
  • Kuglepen/blyant
  • Elektriske kabler
  • Sellotape
  • Lyskilde (lille pære, 4,5V, 0,3A)
  • Lineal
  • 30 cm stang (f.eks. en træpind)
  • Materiale til at blokere lyset (f.eks. en svamp, en klud)
  • Ammeter og voltmeter (eller et multimeter)
  • Krokodilleclips
    • Aktivitet 2: Indfaldsvinkel

    I denne aktivitet lærer eleverne om betydningen af indfaldsvinklen og fordelene ved at placere solcellerne optimalt. Ved hjælp af et eksperiment skal de måle, hvordan indfaldsvinklen påvirker den udledte effekt.
    Udstyr

  • Arbejdsark til de studerende udskrives til hver gruppe
  • Bilag 2 trykt for hver gruppe
  • Kuglepen/blyant
  • Forsøgsopstilling fra aktivitet 1 (se bilag 2)
  • Pind til at dreje solcellen (f.eks. en grillpind)
  • vinkelmåler
    • Aktivitet 3: Udforskning af rummet med solenergi
    I denne aktivitet øver eleverne sig i at bruge den omvendte kvadratlov i forbindelse med virkelige ESA-rummissioner. Eleverne vil opdage, hvordan egenskaberne ved den omvendte kvadratlov påvirker, hvor store solpaneler der skal være, og hvordan indfaldsvinklen er af afgørende betydning for missioner, der skal bevæge sig tæt på solen.
    Udstyr

  • Udskrevet arbejdsark til hver elev
  • Kuglepen/blyant
  • Lommeregner

    • Vidste du det?

    Den internationale rumstation (ISS) drives af solpaneler. Billedet til højre viser nogle af solpanelerne på ISS, hvor der er plads til op til seks astronauter ad gangen. Når ISS er i kredsløb om Jorden, kan solpanelerne drejes, så de peger mere direkte mod solen. Panelerne dækker et areal på 2500 m³ - det svarer til størrelsen af en halv fodboldbane.

    Solpaneler på ISS

    Nøgleord:
    , , , , , , ,

    Indlægget Strøm fra sollys - Energi til rumforskning med solenergi udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>         Space Bears - Laboratorie-erfaring med Tardigrader https://mooncampchallenge.org/da/space-bears-lab-experience-with-tardigrades/ Tue, 09 Aug 2022 11:38:51 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=49322 Kort beskrivelse: I dette sæt af eksperimentelle aktiviteter skal eleverne undersøge overlevelsesevnen hos bjørnedyr, også kendt som vandbjørne. De skal udsætte dem for forskellige forhold og komme frem til en konklusion om, hvilke miljøer de kan overleve i. Formålet med denne ressource er at teste bjørnedyrs modstandsdygtighed over for ekstreme miljøforhold og forbinde deres overlevelse [...].

    Indlægget Space Bears - Laboratorie-erfaring med Tardigrader udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>

    Sekundær

    Kort beskrivelse:

    I denne række eksperimentelle aktiviteter skal eleverne undersøge tardigraders, også kendt som vandbjørne, overlevelsesevner.

    De vil undersøge forholdene og nå frem til en konklusion om, hvilke miljøer de kan overleve i. Formålet med denne ressource er at afprøve tardigraders modstandsdygtighed over for ekstreme miljøforhold og sammenkæde deres overlevelsesevne med rummiljøet.

    Før du begynder på denne aktivitet, foreslår vi, at du gennemfører aktiviteten "Kan liv overleve i fremmede miljøer?", som giver en introduktion til liv i ekstreme miljøer.
    Emneord: Videnskab, biologi
    Læringsmål:

  • Lær om tardigrader og de ekstreme forhold, de kan overleve under.
  • Læring om kryptobiose, og hvordan det hjælper tardigrader med at overleve.
  • Undersøgelse af virkningerne af at ændre en variabel i et system.
  • Udførelse af eksperimenter på passende vis under behørig hensyntagen til korrekt håndtering af apparaturet, nøjagtigheden af målinger og sundheds- og sikkerhedshensyn.
  • Evaluering af metoder og forslag til mulige forbedringer og yderligere undersøgelser.
    •  
    Aldersgruppe:
    12 - 16 år gammel
     
    Tid
    Lektion: 2 timer og 20 minutter
     
    Ressource tilgængelig i:
    Engelsk, Dansk, Fransk, Tysk, Italiensk, Portugisisk, Spansk og Rumænsk
    Hent aktivitet - EN
    Aktivitet 1: Indsamling af tardigraderne

    I denne aktivitet lærer eleverne, hvordan og hvor de kan indsamle tardigrader. De skal udføre disse trin og forberede tardigradeprøver til de følgende aktiviteter.
    Udstyr

  • Arbejdsark til eleverne udskrives til hver gruppe.
  • Prøve af mos eller lav for hver gruppe
  • Kuglepen/blyant
  • Ledningsvand eller afioniseret vand
  • 1 petriskål til hvert par
    • Aktivitet 2: Sende tardigrader i søvne

    I denne aktivitet skal eleverne overføre deres tardigrader til små beholdere og fremkalde anhydrobiose ved at lade dem tørre ud. Eleverne skal forstå, at tardigraderne vil gå ind i en ny metabolisk tilstand som reaktion på de ugunstige miljøforhold. Det er vigtigt, at tardigraderne går ind i denne tilstand for at kunne overleve disse ekstreme miljøforhold.
    Udstyr

  • Arbejdsark til de studerende udskrives til hver gruppe
  • Kuglepen/blyant
  • Mikroskop og/eller lup
  • Lille gennemsigtig beholder (møntæsker eller lignende)
  • Pipetter
  • Petriskål med opblødt mos (fra aktivitet 1)
  • Sort karton eller lignende til at lægge under mikroakvariet for at forbedre kontrasten
  • Fakkel
    • Aktivitet 3: Kan de holde til det? Udførelse af eksperimenterne

    I denne aktivitet skal eleverne udsætte de indtørrede prøver for forskellige forhold, der simulerer ekstreme miljøer.
    Udstyr

  • Lille gennemsigtig beholder med en tardigradeprøve til hvert par (fra aktivitet 2)
  • Pipetter
  • Laboratorietermometer
  • Køleskab/fryser
  • Mikrobølgeovn
  • Varmt vand eller varmekilde (infrarød lampe eller lignende)
  • Saltholdige opløsninger af forskellige koncentrationer
  • Opløsninger med forskellige pH-niveauer
  • Mikroskoper og/eller lup
    • Aktivitet 4: Tardigrader i rummet

    I denne aktivitet vil eleverne forbinde de eksperimenter, de har udført, med søgen efter at finde liv andre steder i universet.
    Udstyr

  • Udskrevet arbejdsark til hver elev.
  • Kuglepen/blyant

    • Vidste du det?

    I 2007 blev 3000 tardigrader taget med ud i rummet som led i ESA's TARDIS-forsøg (Tardigrades in Space).

    De blev udsat for vakuum i rummet i 12 dage, hvor de blev udsat for ekstrem dehydrering sammen med høje niveauer af kosmisk stråling, og de overlevede!

    Biopan, den lille beholder, der husede tardigrader i rummet

    Nøgleord:
    , , , , , ,

    Indlægget Space Bears - Laboratorie-erfaring med Tardigrader udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>         Kan liv overleve i fremmede miljøer? - Definition af miljøer, der er egnede til liv https://mooncampchallenge.org/da/could-life-survive-in-alien-environments-defining-environments-suitable-for-life/ Tue, 09 Aug 2022 09:03:58 +0000 https://mooncampchallenge.org/?page_id=49293 Kort beskrivelse: I denne aktivitet skal eleverne overveje, om liv, der findes i ekstreme miljøer på Jorden, kan overleve andre steder i Solsystemet. Eleverne skal undersøge, hvad der kendetegner forskellige steder i solsystemet, og derefter bruge faktakort med eksempler på ekstremofiler til at opstille hypoteser om, hvilke de tror, ville kunne overleve i [...].

    Indlægget Kan liv overleve i fremmede miljøer? - Definition af miljøer, der er egnede til liv udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>

    Sekundær

    Kort beskrivelse:

    I denne aktivitet skal eleverne overveje, om liv, der findes i ekstreme miljøer på Jorden, kan overleve andre steder i solsystemet.

    Eleverne undersøger egenskaberne ved forskellige steder i solsystemet og bruger derefter faktabokse med eksempler på ekstremofile organismer til at opstille hypoteser om, hvilke de tror, der kunne overleve i de forskellige miljøer uden for Jorden.
    Emneord: Videnskab, biologi
    Læringsmål:

  • Lær, hvad ekstremofile er.
  • Overvej den økologiske tolerance.
  • Overvej de abiotiske faktorer, der påvirker livsformers tilpasning og overlevelse.
  • Lær om miljøforholdene i forskellige objekter i solsystemet.
  • Forstå, at ændringer i miljøforholdene har en indvirkning på udviklingen af levende organismer.
    •  
    Aldersgruppe:
    13 - 16 år gammel
     
    Tid
    Lektion: 1 time
     
    Ressource tilgængelig i:
    Engelsk, Dansk, Fransk, Tysk, Italiensk, Spansk, Rumænsk og Estisk
    Hent aktivitet - EN
    Aktivitet 1: Liv i rummet?

    I denne aktivitet skal eleverne først overveje, hvilke abiotiske faktorer der skal undersøges, når de søger efter udenjordisk liv, og derefter undersøge karakteristika ved forskellige miljøer i Solsystemet.

    Eleverne vil derefter blive introduceret til ekstremofile organismer og opstille hypoteser om, hvilke der muligvis kunne overleve på de forskellige solsystemlegemer, de har undersøgt.
    Udstyr

  • Faktakort findes i bilag 1 og bilag 2, et sæt til hver gruppe.

    • Vidste du det?

    Artemia franciscana, eller saltvandsrejer, er primitive krebsdyr, der findes i saltvandssøer i indlandet, f.eks. Great Salt Lake i USA.

    Saltrejeæg kan overleve i 2 år i tørre, iltfrie omgivelser og blev fløjet på ESA's Biopan 2-mission. Det blev konstateret, at de kan tåle det lave tryk i et vakuum i rummet og temperaturer under frysepunktet.

    Artemia franciscana, også kendt som saltrejer

    Nøgleord:
    , , , , , ,

    Indlægget Kan liv overleve i fremmede miljøer? - Definition af miljøer, der er egnede til liv udkom første gang på Moon Camp Challenge.

    ]]>