Bionisk hånd - Bygning af en bionisk hånd
Kort beskrivelse: I denne aktivitet skal eleverne bygge en bionisk hånd af pap, snore, sugerør og elastikker. De skal relatere den bioniske
At udforske rummet handler om at rejse længere væk og komme tilbage med nye erfaringer og viden, som kan hjælpe os på Jorden. Menneskeheden vil nyde godt af de nye opdagelser, ambitioner, videnskab, inspiration og udfordringer.
Følg Andreas' logoptegnelser for at få mere at vide om hans sove- og spiserutiner, lær om vigtigheden af ressourcer som vand på den internationale rumstation, og se Jorden fra det mest fantastiske vindue i universet, ISS-kuppelen.
Du er også på en rejse i dit eget rumskib: planeten Jorden!
Del dine egne erfaringer med os:
Del dine jordiske erfaringer med os! #ISSCommandersLog
"At se jorden fra rummet er en meget speciel oplevelse. Det er et smukt syn, og kontrasten mellem vores blå og hvide planet og det dybe sorte rum, der omgiver os, fremhæver, hvor unik Jorden er. Der er ikke noget som Jorden i nærheden af os. Det går op for dig, at Jorden ikke bare er vores hjem, den er vores eneste hjem. Du indser også, at Jorden er en enkelt planet, som vi alle deler. Du kan ikke se grænser mellem lande. I de fleste tilfælde er grænserne menneskeskabte, og der er ingen åbenlys grund til, hvor de er placeret. Vi er alle mennesker, der lever side om side og deler vores planet."
"At se jorden fra rummet er en meget speciel oplevelse. Det er et smukt syn, og kontrasten mellem vores blå og hvide planet og det dybe sorte rum, der omgiver os, fremhæver, hvor unik Jorden er. Der er ikke noget som Jorden i nærheden af os. Det går op for dig, at Jorden ikke bare er vores hjem, den er vores eneste hjem. Du indser også, at Jorden er en enkelt planet, som vi alle deler. Du kan ikke se grænser mellem lande. I de fleste tilfælde er grænserne menneskeskabte, og der er ingen åbenlys grund til, hvor de er placeret. Vi er alle mennesker, der lever side om side og deler vores planet."
Astronauterne på rumstationen kredser om Jorden hvert 90. minut og oplever 16 solnedgange og solopgange hver dag. Med denne overjordiske rutine kan astronauterne have svært ved at finde en naturlig dagsrytme i rummet.
Rumstationen følger Greenwich Mean Time (GMT), hvilket hjælper med at holde en ensartet tidsplan sammen med regelmæssige rutiner for opvågning og sengetid.
Mange astronauter har svært ved at vænne sig til at sove i rummet. I stedet for at ligge ned flyder astronauterne i en sovepose, der er spændt fast til væggen i deres soveværelse.
Se mere om Andreas' soverutine i denne video.
Astronauterne på rumstationen kredser om Jorden hvert 90. minut og oplever 16 solnedgange og solopgange hver dag. Med denne overjordiske rutine kan astronauterne have svært ved at finde en naturlig dagsrytme i rummet.
Rumstationen følger Greenwich Mean Time (GMT), hvilket hjælper med at holde en ensartet tidsplan sammen med regelmæssige rutiner for opvågning og sengetid.
Mange astronauter har svært ved at vænne sig til at sove i rummet. I stedet for at ligge ned flyder astronauterne i en sovepose, der er spændt fast til væggen i deres soveværelse.
Se mere om Andreas' soverutine i denne video.
I rummet er hver dag en træningsdag!
Det er helt ubesværet at bevæge sig rundt i vægtløshed på den internationale rumstation. Det er derfor ekstremt vigtigt for astronauterne at træne hver dag for at bevare deres kondition, muskelmasse og knogletæthed. På ISS er der en række interessante træningsmaskiner til rådighed for astronauterne, så de kan holde sig i form til rumrejsen.
Lær mere om Andreas' træningsrutine i denne video!
"Vi ved, at menneskekroppen oplever forandringer, når den opholder sig i mikrogravitation i længere tid, for eksempel er jeg nødt til at træne for ikke at miste mine muskler."
I rummet er hver dag en træningsdag!
Det er helt ubesværet at bevæge sig rundt i vægtløshed på den internationale rumstation. Det er derfor ekstremt vigtigt for astronauterne at træne hver dag for at bevare deres kondition, muskelmasse og knogletæthed. På ISS er der en række interessante træningsmaskiner til rådighed for astronauterne, så de kan holde sig i form til rumrejsen.
Lær mere om Andreas' træningsrutine i denne video!
"Vi ved, at menneskekroppen oplever forandringer, når den opholder sig i mikrogravitation i længere tid, for eksempel er jeg nødt til at træne for ikke at miste mine muskler."
ESA-astronauten Andreas Mogensen blev den første danske statsborger i rummet den 2. september 2015, da han blev sendt af sted på den 10 dage lange mission "iriss" til Den Internationale Rumstation. På rumstationen arbejdede Andreas som flyingeniør og udførte eksperimenter inden for en række forskellige områder. Han fungerede også som flymekaniker på Soyuz TMA-18M under opsendelsen og på Soyuz TMA-16M under hjemrejsen.
Den 26. august 2023 blev Andreas sendt af sted på sin anden mission kaldet Huginn. Huginn-missionen er opkaldt efter en af Odins ravne fra den nordiske mytologi, og Andreas blev den første ikke-amerikanske pilot på SpaceX's Crew Dragon, hvor han sad ved siden af Crew Dragon-kommandør og NASA-astronaut Jasmin Moghbeli. Danskeren ankom sammen med resten af Crew-7 til rumstationen den 27. august.
Andreas blev kommandør for Den Internationale Rumstation den 26. september 2023, som den sjette europæer til at indtage denne rolle. Som kommandør på rumstationen er Andreas ansvarlig for at sikre rumstationens besætnings sikkerhed, sundhed og velbefindende, samtidig med at han leder dem som et team. Han arbejder også sammen med flyvechefen på jorden om at føre tilsyn med alle aktiviteter og operationer på rumstationen.
Andreas er født i København den 2. november 1976 og dyrker rugby, basketball og squash. Han er også aktiv inden for flere adventure sportsgrene, herunder dykning, faldskærmsudspring, kitesurfing, kajakroning og bjergbestigning. Andre interesser omfatter videnskab, især astrofysik, exobiologi og evolution.
Kort beskrivelse: I denne aktivitet skal eleverne bygge en bionisk hånd af pap, snore, sugerør og elastikker. De skal relatere den bioniske
Kort beskrivelse: I denne ressource lærer eleverne om ændringer i stoffets tilstand ved at bruge vand på Månen som eksempel. De skal fortolke
Kort beskrivelse: I denne ressource skal eleverne diskutere nogle organisatoriske og sociale karakteristika ved en fremtidig bosættelse på Månen og relatere dem til deres egen
Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som f.eks. at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af webstedet du finder mest interessante og nyttige.
Streng nødvendig Cookie skal altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookie-indstillinger.
Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at du skal aktivere eller deaktivere cookies igen, hver gang du besøger dette websted.